Beskrivelse
Yderst velholdt fritidshus med godt lysindfald og anneks
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/8 – klik på billede –
Lyst og særdeles velholdt fritidshus beliggende i skønt naturområde på en 1.167 m² stor naturgrund med flere gode terrasser og muligheder for afslapning i sol og læ. Med denne beliggenhed kan du frit vælge mellem øst og vestkystens flotte sandstrande. Nært ligger Ålbæk, som er en hyggelig lille havneby, hvor butikker er åbne hele året. Attraktioner som Ørnereservatet, Råbjerg Mile, Farm Fun og feriebyen Skagen er alt sammen en kort køretur væk. I området er der flere gode flisbelagte stier samt en god cykelsti til stranden.
Fritidshuset er opført i 2007 og er på 91m² med en god planløsning og loft til kip i størstedelen af ejendommen, samt et lækkert anneks på 23m² opført i samme stil som hovedhuset med eget badeværelse. Ejendommen har aldrig været benyttet til udlejning og fremstår yderst velholdt både inde som ude, med flisebelagte terrasser og indbydende ugenert gårdmiljø med stor overdækket terrasse. Desuden udhus fra 2012 på 6 m². Alt i alt en lækker og indflytningsklar ejendom, som bør ses.
Huset er indrettet med en overdækket indgang, rummelig entré med klinker og skab, soveværelse med skab, toilet med bruseniche og vaskemaskine/tørretumbler, værelse med skab, åbent køkken med kogeø, emhætte, kogeplader, ovn, opvaskemaskine, køleskab med frys og spiseplads, stue med brændeovn i forbindelse med køkken. Der er udgang via terrassedør fra alle rum. Skøn overdækket terrasse, som fører til anneks med entré med skab, værelse med skab og udgang til terrasse, toilet med bruseniche.
Energi: Elvarme, varmepumpe og brændeovn….