Beskrivelse
Nyrenoveret velfungerende villa med plads til børnefamilien
Denne etplansvilla er et match til jer, der gerne vil have en nyrenoveret velfungerende villa med plads til børnefamilien. Huset rummer tre gode værelser, og opholdsrummene er lyse og åbne. Udelivet får også en optimal ramme i den lukkede have, hvor terrasser giver mulighed for at nyde sommerens sol fra morgen til aften.Huset ligger på en rolig villavej tæt på Nordbyen, og her er en fredelig atmosfære og nem adgang til skov og natur. Daginstitutionen og Nordbyskolen findes en kort gåtur fra adressen, og cykelkurven kan fyldes med dagligvarer ved nærmeste supermarked fem minutter fra adressen. Samtidig har I blot fem minutter i bil til Nykøbing Falsters centrum.Villaen fremstår pæn og velholdt, og af gode opdateringer kan vi nævne, at her er nyt badeværelse og gæstetoilet med gulvvarme. Boligens 117 m2 er indrettet med en soveafdeling med et stort soveværelse og to gode værelser, og foruden badeværelset, gæstetoilettet, entréen og et bryggers består resten af boligen af den åbne opholdsafdeling. Det flotte, store køkken er indrettet med lyse, grebsfrie elementer, og den rummelige stue har et skønt lysindfald fra vinduespartier, som strækker sig fra gulv til loft.Åbne terrasser mod øst og vest samt en overdækket terrasse giver mulighed for at nyde sommerens solrige dage til fulde. Haven er anlagt med en nem græsplæne, og ejendommen fuldendes af en muret garage.Kontakt os allerede i dag….