Beskrivelse
Dejligt sommerhus med udsigt til Arresø
Drømmer I om jeres eget sommerhus og har I hænderne skruet godt på ? Så kom og se nærmere på dette skønne sommerhus på Musvitvej 4 med udsigt til Arresø og i gåafstand til Roskilde Fjord. Der er en lille times kørsel til København, så der er gode muligheder for at tage afsted i både ferier og forlængede weekender og nyde roen, freden og naturen omkring jer.Sommerhuset trænger i nogen grad til en kærlig hånd, men når det er klaret, kan I i mange år frem blot slappe af og nyde udsigten og det skønne område. Indretningen byder på entré, to værelser, lyst og pænt badeværelse og endelig køkken og stue i åben forbindelse med hinanden. Her er der plads til at samle hele familien og nyde tiden sammen – når den da ikke skal nydes udenfor på husets terrasseområder, der er orienteret mod forskellige verdenshjørner, så det altid er muligt at finde en plads i solen. Haven er dejlig nem og solrig og der er god plads til vandleg og boldspil på den store plæne.Sommerhuset er beliggende i det hyggelige og rolige sommerhusområde Kregme i gåafstand til Roskilde Fjord og tæt på de smukke fredede områder ved Grævlingehøj. Roskilde Fjord og området omkring er en naturskøn perle i det nordsjællandske. Her kan I komme helt ned i gear og fordrive tiden med lange cykel- og gåture, mens I nyder den mangfoldige og varierede natur. Fjorden er meget børnevenlig og her kan I få mange timer til at gå med at slå smut, soppe og finde flotte sten i sandet. Fjorden indbyder med sit lave vand til at dyrke alt, hvad der har med vand at gøre, uanset om det måtte være windsurfing, jolletur med fiskestang eller en tur i kajakken. Sommerhuset byder også på en bekvem afstand til offentlig transport, såfremt I skulle have lyst til at tage toget til sommerlandet nordpå.Ring til os, hvis I har lyst til at se nærmere på sommerhuset. Vi glæder os til at fortælle meget mere om alle de muligheder ejendommen rummer.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…