Myntevej 9, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nybygget fritidshus med fjordudsigt og flot materialevalg

Hvis jeres kommende fritidshus skal være både hyggeligt og lækkert, så ret opmærksomheden mod Gjellerodde. Nærmere bestemt Myntevej 9, hvor dette nybyggede fritidshus byder på rigeligt af begge dele. Standen er helt i top, og det samme gælder indretningen, materialevalget og beliggenheden, som tilbyder en flot udsigt til fjorden og over det rullende landskab mod vest.

Huset står helt nyt og har hverken udlejningsaftale eller det mindste tegn på slitage. Sidstnævnte kan I desuden forvente de næste mange år, for der er prioriteret kvalitetsmaterialer fra yderst til inderst. Der er valgt engoberede teglsten for ekstra holdbarhed og en stilig, glitrende effekt, mens den sorte, nymalede yderbeklædning står flot til de vedligeholdelsfri vinduer fra Kastrup Vinduer.

Også den omkransende have bærer præg af at være nyetableret. Ganske vist er hækken tæt og fuldvoksen, men den flotte stand giver sig til syne helt ned i de mindste detaljer. Den overdækkede træterrasse er skøn, og flisegangen står helt skarpt. Selv belægningen i indkørslen er indbydende, og i bunden finder I en pæn, integreret carport under hustaget, mens et mindre udhus giver jer lidt ekstra opbevaringsplads.

Inden døre lever rammerne op til behovene hos den kræsne køber. Den pæne inderbeklædning kombineres med velfungerende, moderne indslag som akustiklofter til kip og en flittig brug af indbyggede spots. Gulvene er slidstærke og pæne, mens de sammenlagt 85 m² tillige er fornuftigt udnyttet. Således får I to gode, regulære værelser, der suppleres af en meget anvendelig hems med god loftshøjde, eget vindue og adgang via behagelig trappe, samt tilgang til isoleret loftsrum. Der er ydermere god opbevaringsplads under trappen. På hemsen er der nemt mulighed for at etablere 2 ekstra overnatningspladser.
Alle gardiner i sommerhuset er med møklægningseffekt og der er “No Noise-underlag” under laminatgulvene, hvilket er noget af det bedste på markedet.

Også køkkenet fra Vordingborg Køkkenet er i en stilsikker kvalitet, og med fjordudsigt fra håndvasken bliver det næppe svært at skaffe bemanding til madlavningen. I åben forbindelse hertil ligger opholdsstuen, og den samlede afdeling balancerer fint mellem rustik charme og den lette atmosfære, som huset også besidder. I får varmepumpe, og mens brændeovnen er en charmerende model med indkig fra flere sider, byder afdelingen på store terrassedøre mod flere verdenshjørner. Afrundingsvis sætter vådrummene den endelige trumf på. Til venstre for entréen ligger et lille gæstetoilet, der samtidig er udstyret med vaskefaciliteter. Lidt længere fremme har I det egentlige badeværelse, som fremstår aldeles indbydende og desuden har både bruseniche og et lækkert badekar. Gulvvarme i både badeværelse og gæstetoilet.

Sommerhusområdet Gjellerodde er beliggende lige ud til Limfjorden og fra huset er der kun få minutters gang til badebro og gode badeforhold. Lemvig by er kun 5 minutter væk i bil og har et fint handelsliv og hyggeligt havnemiljø. Gjellerodde og Lemvig er kendt for sin bakkede og smukke natur der omkranser hele området og hér findes bl.a. én af landets smukkeste golfbaner, det brusende Vesterhavet kun 14 km mod vest og Klosterheden 12 km herfra. Fra Lemvig til spidsen af Gjellerodde er der lavet en planetsti, hvor du møder skulpturer af samtlige planeter på din vej, og på din rute kan du passende gøre et stop ved Museet for religiøst kunst. Der er mulighed for både at holde en aktiv ferie eller trække stikket ud og slappe af sammen med hele familien. Fra huset er der et fint stisystem, som leder dig rundt i området, ned til vandet eller forbi restaurant Odden, hvor der er god anledning til et lille stop og en forfriskning fra kiosken eller i restauranten mens børnene leger på den store legeplads.

I området ligger også Thyborøn, som er endnu en meget hyggelig havneby, der hver sommer trækker mange turister til på grund af sit aktive og hyggelige havneområde med strand, butikker og restauranter side om side.

Vestkystens barske men utroligt skønne og smukke natur, gør det muligt at nyde sin ferie både inden- og udendørs uanset vejr og vind. På aktivitetslisten ligger flere muligheder som windsurfing, kajak, sejlads og både ved Vesterhavet og i Klosterheden er der gode ruter til mountainbike, ridning og gåture.

Vi arrangerer hellere gerne en fremvisning, så kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Myntevej 9, 7620 Lemvig1.995.000 kr.22.315 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.930 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 85 ㎡Grund: 865 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 2021