Beskrivelse
Rummelig familievilla på stille vej i Hovedgård
Ejendommen her på N P Danmarksvej 131 i Hovedgård er et oplagt valg, hvis I søger en rolig, grøn hverdagsramme tæt på alt der skal bruges i dagligdagen. Herudover har den rigeligt med plads, høj komfort samt en udsigt, der er virkelig fin.Villaen blev opført i 2009, og den rummer hele 181 m2, som er designet til det gode familieliv. Den kan blandt andet fremvise en separat børne- og forældreafdeling, og samtidig har den to badeværelser, hvoraf det ene ligger i direkte forbindelse med forældresoveværelset, der også har eget walk-in-closet. Herudover er der et kontor til familiemedlemmet, der arbejder hjemme – og samtidig kan I nyde godt af de store, lyse opholdsrum, der blandt andet tæller et lækkert køkken-alrum med loft til kip og to ovenlysvinduer.Overalt i huset er der gulvvarme, og samtidig er der genvindingsanlæg, der bidrager til et optimalt indeklima. Alt inventaret er fra Svane, og i dagligstuen sørger de lyse akustiklofter for at holde lydniveauet lavt. Køkkenet er desuden udstyret med en indbygget opvaskemaskine.Huset ligger højt i området, og med den placering følger særligt én nævneværdig bonus. Fra boligens opholdsmiljø mod sydvest har I nemlig en flot udsigt over et fint landskab med skov og bølgende marker samt de grønne kiler, der ligger mellem kvarterets matrikler.Udsigten har I også fra vinterhaven, hvis glasfoldedøre kan åbnes helt. Den er designet til at udvide boligens livsrum og kan bruges det meste af året uafhængig af temperaturskift. Samtidig kan I glæde jer til en nem, sydvendt have og terrasse, og i forlængelse af huset er der en carport og et velfungerende redskabsrum, der er opvarmet.Villaen ligger på en lille, lukket vej med kun seks huse, og kvarteret er samtidig stille og roligt. Herudover er der stisystem til skole, supermarked og og idrætshal, og inden for kort gåafstand har I den integrerede institution Naturbørnehaven.Lyder alt dette lovende? Så giv os et kald allerede i dag….