Beskrivelse
105 m2 enderækkehus med 4 soveværelser i hjertet af Næsby!
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/1 – klik på billede –
EDC Åløkken åbner nu dørene til Næsbyhave 50 – et rummeligt og velholdt enderækkehus beliggende i det eftertragtede Næsby i Odense N. Boligen er beliggende i et roligt og børnevenligt kvarter, hvor I vil finde Kroggårdskolen, Næsby Boldklub, indkøbsmuligheder, daginstitutioner, legepladser og grønne områder, alt sammen indenfor få meter fra boligens beliggenhed. Endvidere forefindes busforbindelser til Odense Centrum og skal du med cyklen i stedet tager det omtrent 20 min.
Ved ankomst træder du ind i et funktionelt bryggers, der fungerer som fordelingsgang mellem køkken og soveværelse. Bryggerset byder på god opbevaringsplads til sko og overtøj samt faciliteter til vask og tørring af tøj.
Køkkenet, som er shinet op med moderne grå fronter, er både indbydende og funktionelt. Her er der rigelig skabsplads og plads til madlavning, perfekt til den madglade familie. Der er også mulighed for at etablere en hyggelig spiseplads, hvor dagens måltider kan nydes i fællesskab.
Fra køkkenet ledes du videre til den rummelige stue, der rummer pladsen til både sofaarrangement og spisebord. Stuen har direkte udgang til den vestvendte have, som er ideel til hyggelige stunder med familien på solrige dage.
Boligen råder over hele fire værelser, hvoraf to er større og kan rumme dobbeltseng og skab, mens de to mindre værelser er oplagte som børneværelser, kontor eller gæsteværelser. For dem, der ønsker et større sammenhængende rum, er der mulighed for at slå værelserne mellem køkken og stue sammen.
Derudover tilbyder huset gulvvarme i køkken, bryggers og badeværelse. Udendørs er der opbevaringsmuligheder i form af redskabsskure i både for- og baghaven.
Kom og oplev Næsbyhave 50 – vi glæder os til at byde dig velkommen!…