Beskrivelse
Nyrenoveret og flot tilbygget villa på strandsiden
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/7 – klik på billede – I 2022 blev denne dejlige ejendom tilbygget til den nuværende størrelse, så den nu fremstår som en perfekt familiebolig med fire soveværelser og et særdeles rummeligt og meget lyst opholdsrum med lysindfald fra flere sider. Køkkenalrummet er over femten meter langt og har dør ud til terrassen, så der er god forbindelse mellem inde- og udearealet. Møblementet i køkkenet er fra Kvik, og I får også en Quooker, ligesom det giver et skønt indeklima med det effektive ventilationsanlæg. Udover den forøgede funktionalitet er tilbygningen udført så æstetisk kompetent, at man ikke kan se forskel på den oprindelige og den nye del af ejendommen. Desuden to badeværelser og en entré med skabsvæg.Haven er veludnyttet med træterrasse på to sider af huset, drivhus og et isoleret anneks, der er velegnet til værksted, opbevaring eller måske gæsterum og hjemmekontor. Her er også en pænt stor plæne med plads til legeredskaber og boldspil, ligesom der er ekstra hyggespots. Udover jeres egen private have, kan I benytte grundejerforeningens fællesareal, hvor der er flere lege- og opholdsmuligheder.I kommer til at bo i et særdeles eftertragtet kvarter på strandsiden med behageligt kort afstand til strand og havn i Vallensbæk. Her kan I bade, gå ture og nyde cafélivet og i det hele taget den charmerende maritime stemning. Børnene kan nemt cykle til Egholmskolen, og der er oceaner af idrætsfaciliteter at vælge imellem plus kort afstand til butikscenter og togstation.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …