Beskrivelse
Alt peger i retningen af et klassisk parcelhus, når I nærmer jer Næsbyholmsvej 7 på strandsiden i Vallensbæk – og den veldisponerede indretning suppleres sågar af et fænomenalt lysindfald, så I kan overtage og flytte ind med det samme og forvandle den regulære villa til jeres næste drømmehjem.Fra den utrafikerede villavej kan I dreje direkte ind under carportens halvtag og herfra fortsætte mod grundens 670 kvadratmeter. Den er grøn, privat og nem at holde, og så indkapsles den af tæt hæk, så I kan sidde på den store terrasse ganske uforstyrrede og nyde solen. Terrassen strækker sig selvfølgelig om husets syd- og vestlige facade, så I får mest muligt sollys, og omkring terrassen har I fint beplantede bede, som sørger for en smule læ og velduft til de rolige stunder i havemøblerne.Selve ejendommen er opført i 1977 og byder på et samlet boligareal på 121 kvadratmeter. Disse er uhyre veldisponerede, ganske som det hører sig til de typiske parcelhuse for tiden, og I finder således en dejligt stor opholdsstue, spisekøkken, tre værelser, badeværelse, gæstetoilet, bryggers og en god entré. Gennemgående fremstår huset lyst og vedligeholdt, men drømmer I om store, åbne rum til samvær, er der råd for det. Stue, spisekøkken og entré kan nemlig sagtens slås sammen til ét sammenhængende miljø, hvor lyset dermed strømmer ind fra tre verdenshjørner, og hvor der er endnu mere plads til den kreative indretning. Mens køkkenet har alt i hårde hvidevarer, bryggerset har vaskefaciliteter og badeværelset har separat brus, er der i alle tre værelser indbyggede skabsløsninger til garderobe og legetøj.Adressen kombinerer den trygge tilværelse i et villakvarter med naturidyl og byliv. Der er ikke mange minutters gang til hverken Vallensbæk Strand eller Ishøj Strand med flere spisesteder samt en kilometer til S-tog, butikker, skole og pasningstilbud. Alt dette – og mere til – venter bare 20 minutters kørsel fra København.Velkommen hjem….