Beskrivelse
Sjælden udbudt adresse i Horsens med udsigt til havet og Strandparken
Beliggenhed i første klasseDenne fantastiske ejendom er beliggende på Næsset i Horsens – en af byens bedste adresser, som appellerer til et hjem for livet. Siden opførelsen i 1961 har ejendommen kun haft 2 ejere. Området er præget af smuk arkitektur i samspil med moderne villaer – alle med kort afstand til vandet, og kun en spadseretur fra midtbyens faciliteter og lystbådehavnen. Boligens beliggenhed på den stille vej i smørhullet mellem Langelinje, midtbyens faciliteter og banestien langs Horsens Fjord er helt unik. Med frit udsyn til Strandparken og vandet finder du denne perle. Udsigten forandres i takt med de skiftende årstider, så ikke to dage er ens – det er ganske enkelt livskvalitet fra morgen til aften. Haven er skøn – med smukke rhododendron buske og gamle træer fyldt med historie som på fineste vis indrammer den private oase. Via havelågen nederst i haven, kan du gå den korte tur ned til den lille strand, dyp tæerne i vandet og nyd din kaffe og udsigten.Selve boligen rummer 137 m2 og grunden er hele 1.587 m2. Boligen fremstår original og samtidig meget velholdt. Her har du mulighed for at sætte dit eget præg, bygge til eller bygge nyt.Ved ankomst til boligen fornemmer du stilen og charmen – hyggelig engelsk cottage stil, hvor kobbertagrender, flotte udendørs lamper og håndsmedet messing håndtag på alle indvendige døre blot er nogle af husets kvaliteter. Derudover garage med anneks og toilet.Denne bolig og beliggenhed er for dig der søger noget helt unikt.Vi glæder os til at byde dig indenfor….