Beskrivelse
Det burde kunne koste noget mere !
Hvad koster det at bo godt – ikke ret meget her!Meget flot og velholdt villa opført 2009. Huset er i et plan præcis ligesom mange gerne vil bo. Her skal du flytte ind, hvis tingene og hverdagen skal gøres nemme for dig.Boligarealet udgør 135 m2 og dertil kommer carport m/redskabsrum på 31 m2. Vi synes faktisk, at du får virkelig meget værdi for pengene. Villaen ligger centralt i Hvidbjerg By med kun 75 m til indkøb. Samtidig får du gode tilkørselsforhold, offentlig transport lige udenfor døren. Friskole og idrætshal er indenfor en afstand på ca 500 meter. Alt, hvad du har brug for, er indenfor en lille radius.Hvidbjerg, som er en del af De syv sogne på Sydvestmors, er et godt og aktivt lokalområde med mange ildsjæle.Indretningen er følgende: Entré, bryggers med direkte adgang fra carporten, værelse, badeværelse m/bruser, stort soveværelse, køkken/alrum med udgang til sydvendt terrasse samt en stor stue med masser af store vinduer med godt lysindfald. Grunden er 1.346 m2 med sydvendt have, primært udlagt i græs, men med gode muligheder for at lufte de grønne fingre Nemt, bekvemt og klar til indflytning….