Næstvedvej 256, 4760 Vordingborg

4760 naestvedvej 256 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Genopført, historisk væverhus i Hellevad

Det hviler en historisk dybde over denne flotte, tolængede bindingsværksejendom, som pryder i landskabet i Hellevad omtrent syv kilometer nord for Vordingborg. Huset er opført i perioden 1979-1982 med hjælp fra arkitekt Hans Zacho Davidsen som en nøje rekonstruktion af grundens tidligere bebyggelse, Væverhuset, der havde sin oprindelse før 1700-tallet. Den dag i dag fremstår det genopførte væverhus utrolig velholdt, detaljerigt og tro mod den oprindelige disponering, da hjemmet er delt i to og derved muliggør, at man kan bo flere generationer i hver sin længe. Dertil kommer et smukt, brostensbelagt gårdmiljø med køkkenhave og vin langs læmuren og en portugisisk pærekvæde. Figner findes også sammen med en stor plæne og store træer omkring bygningerne. Den naturrige beliggenhed med udsyn til markernes grønne vidder skal heller ikke glemmes.En rig historieDa de nuværende ejere overtog ejendommen i 1975, havde tidens tand formet det gamle væverhus, der således fremstod som en ruin uden installationer og sanitet. Allieret med den kyndige arkitekt blev resterne af gården opmålt, og skitserne til det hjem, der står på matriklen i dag, tog form. Fra det oprindelige bygningsværks arkitektur kunne der gisnes om husets omtrentlige alder, da hverken fodrem eller højrem havde været i spil. Derfor kan det anslås, at Væverhuset er bygget før år 1700. I kraft af sit virke har facaden altid været hvidkalket som et tegn på, at en væver ikke var underlagt en herremand eller et gods. Derimod blev det i 1898 opkøbt af Hellevad Møllegård på den anden side af vejen, og det er i samme ombæring, at huset blev delt i to – som bolig for to brødkuske. Sammen med netop Møllergården har ejendommen udgjort et lille, hyggeligt lokalsamfund – først som samarbejde med den daværende vandmølle og altså senere hen som residens for kuskene, da vandmøllen blev ombygget til en hollandsk vindmølle med tilhørende bageri og brødudsalg. Det nuværende eksteriørNår man ankommer til adressen i dag, er det en flot facade, man bliver mødt af. Sortmalet egetræsbindingsværk pryder. Alle husets 11.000 mursten stammer desuden fra en tilbygning på Øbjerggård. De er blevet renset og udgør de hvidkalkede tavl. Mørke sprosser ses på vinduerne, og endelig suppleres udtrykket af et stråtag med mønning og kviste med hvælvede ruder. Alle materialevalg er foretaget med tanke for genbrug – dels fra Hundehuset på Sorø Akademi og dels fra et pakhus på Langelinie i København.Den mindste af længerne er tilføjet senere hen end hoveddelen. Således er der i 1994 opført den ekstra fløj, der giver hjemmets sin todelte indretning til glæde for flere generationer, en stor familie eller købere med behov for plads til liberalt erhverv. Længen er opført med samme blik for stil og mål. Boligens kvaliteterHovedhusets stueplan råder over et køkken med stuen i forbindelse, og derudover har man et bryggers, et badeværelse og to disponible rum. Den tilhørende førstesal råder over fire værelser og et stuemiljø. Imens er den anden længes grundplan inddelt med et badeværelse med gulvvarme samt et åbent opholdsmiljø med integreret køkken. Længens overetage har et værelse og en stue. Det dygtige blik for æstetikken er videreført, og tilsvarende kan siges om den grundige sans for at genanvende materialer. Trappens balustre og gelænder har tidligere prydet en ejendom på Nørrebro. Pommersk fyrretræ er valgt til bjælker, trappen og gulvbelægningen på førstesalen, mens lærketræ ses i stueplanet af den tilbyggede længe. I selve hovedbygningens stueetage er der lagt hårdt brændte, gule haveklinker. Ydermere er der TONI-armatur i hele hjemmet.Nærmiljøet HellevadTilbage i tiden har omgivelserne tjent som et vadested over Næs Å, der løber nær grundens udmunding og gennem det fantastiske naturlandskab. Vandet bugtede sig i sin tid omkring den daværende vandmølle. Marker ses på flere sider og det fortælles endda, at markarealet mod nord stadig kaldes Vævermarken, idet den gennem tiden har været tilsået med hør til brug for væveriet. Tager man turen til et museum i Køng, kan man stadig se hørlinned, der er vævet i huset. For familielivet er det ydermere interessant at vide, at busforbindelser kan nås til fods, mens skoletilbud findes cirka to og en halv kilometer fra adressen. Knap fire kilometer væk forefindes indkøbsmuligheder, daginstitution og idrætsfaciliteter….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Næstvedvej 256, 4760 Vordingborg2.895.000 kr.10.734 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.773 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 322 ㎡Grund: 1721 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1980

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x