Beskrivelse
Nu har I muligheden for at overtage nøglerne til en flot og renoveret villa med en god beliggenhed nær bymidten. Huset er løbende vedligeholdt og moderniseret hvor både køkken, badeværelse og den højloftede kælder har gennemgået en forvandling og huset fremstår derfor indflytningsklar og er lige til at flytte ind i. Velkommen til Næstvedvej 9. Den klassiske muremestervilla indbyder med ideelle parkeringsforhold i den dobbelte carport bag den flotte smedejernslåge. Indenfor venter jer et lyst og indbydende hjem som fordeler sig over halvandet plan, samt en god og rummelig kælder. I stueplan kan I se frem til et stort, nydeligt køkken med hvidt interiør og lækre hårde hvidevarer samt plads til en spisekrog. Fra stuen finder I den rummelige, lyse stue med plads til sofaarrangement samt spisebord med plads til hele familien. Fra stuen fører en havedør jer direkte ud til den sydvendte terrasse, hvor I kan nyde solens varme stråler. Etagen afrundes med et badeværelse med regnbruser. Førstesalen allokeres til soveafdeling med husets fire gode værelser, hvoraf den ene har udgang til altan, og på førstesalen finder I afslutningsvis et toilet. I den højloftede kælder imponerer det blå mosaikgulv, og hernede får I tre gode, disponible rum med god plads til vaskefaciliteter og opbevaring. Ude venter en særdeles overskuelig have med en sydvendt træterrasse og en lille grøn oase, med fliser anlagt langs hele huset. Villaen ligger nær skoler, indkøb, daginstitutioner samt fritidsaktiviteter – herunder Slagelse Svømmehal og Antvorskovhallen. Vejen til bymidtens store udvalg samt Slagelse station, nås på cykel, mens turen til motorvejen tilbagelægges på en kort tur bag rettet. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….