Nagelsvej 10, 8270 Højbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stilren funktionalisme i grønne rammer

Etplansvilla med indbygget kvalitet tæt på skoven og alle Højbjergs tilbud.

Fred og ro er en eftertragtet luksus. Her på Nagelsvej 10 i Højbjerg bor du så tæt på skoven, at det er, som om dens dybe, stille ro rækker ud på den hyggelige villavej. Samtidig bor du i stilrene rammer, der i sig selv fremkalder ro – også sindsro, for etplansvillaen, der er opført i 2017, er præget af en funktionel indretning og materialer af høj kvalitet. Omkring huset har du skønne terrasser og en nem have. Og ud over den hurtige adgang til skovens stier har du også både skole, institutioner, idrætstilbud og indkøbsmuligheder tæt på.

HØJBJERG – Du er kun få minutters kørsel fra centrum af Aarhus, og det er næsten ikke til at forstå, når du står her midt i Højbjergs fredsommelige herlighed. Det er til gengæld nemt at forstå, hvorfor området er så eftertragtet. Nærheden til Midtbyen er én ting, men helt lokalt finder du også alt, du og familien behøver til daglig i form af populære Kragelundskolen, flere gode institutioner, de mange idrætstilbud ved Lyseng og Kridthøj Torvs store udvalg af specialbutikker samt andre indkøbsmuligheder.

Derudover er de naturrige omgivelser en anden velsignelse. Lige uden for døren har du skovens endeløse stier, der kan føre dig på eventyr, når hunden, løbeskoene eller mountainbiken skal luftes. Fortsæt gennem skoven ned til Den Uendelige Bro eller Ballehage, hvor du året rundt kan tage en forfriskende dukkert i bugtens vand.

Opvokset have med skønne terrasser
På Nagelsvej 10 er grunden nærmest som en lysning i skoven, hvor de høje træer er trådt til side for at lade solens stråler komme til. Og hele vejen rundt om huset finder du terrasser og hyggekroge, hvor du netop kan nyde solskinnet ganske ugeneret til lyden af fuglesang. Det er samtidig nemt at komme udenfor, idet der er udgang fra alle værelser og det store leverum. Terrasserne i hårdttræ er indrammet af den opvoksede have, der skaber en hyggelig atmosfære.

De flotte Ultima-sten fra Randers Tegl er ligeledes med til at sætte scenen. Den aflange, smalle form og brændingen giver en facade i mange grå nuancer og med karakter, der fuldendes af de mørke aluvinduer og zinkinddækninger. Du kan således allerede udefra se, at der er anvendt materialer fra øverste hylde til at skabe dette hjem. Det får du hurtigt bekræftet, når du træder indenfor, hvor de rene linjer understreger den elegante enkelhed.

Højt til loftet og masser af lys
Når du har parkeret bilen i carporten for enden af den rummelige indkørsel, har du kun få skridt hen til hoveddøren. Her byder en fordelingsgang med ovenlysvinduer velkommen med et langstrakt kig tværs gennem huset, hvor du også ser de gennemgående travertinfliser på gulvet. Der er ekstra højt til loftet, som er beklædt med lyse Troldtekt-plader, der sikrer en ideel akustik i hele huset – og ikke mindst i det store vinkelformede leverum med køkken, alrum og opholdsstue i ét. En halvmur i de samme flotte Ultima-sten, som er anvendt udenfor, skaber en effektfuld opdeling af rummet.

Her er god plads til samvær – til hverdag og fest. Enten med skydedørene trukket til side, så inde og ude smelter sammen på en lun sommerdag, eller med knitrende ild i den indbyggede brændeovn, når en efterårsstorm sætter trætoppene i bevægelse uden for de store vinduer. Og fordi vinduerne går fra gulv til loft, får du maksimalt lysindfald samt kig til de grønne omgivelser.

Køkkenet er fra Uno form med fingertappede skuffer, Quooker og hvidevarer hovedsagelig fra Gaggenau – herunder indbyggede ovne med varmeskuffer samt kaffemaskine og vinkøleskab. Her mangler den hjemlige masterchef ingenting for at komponere en vellykket middag. Det sidste touch i form af friske krydderurter kan du dyrke og plukke på terrassen lige uden for døren.

Fire værelser og to badeværelser
Værelserne fordeler sig på hver side af leverummet. Forældreafdelingen består af soveværelse, badeværelse med dobbeltvask og en mellemgang med indbygget skabsplads til garderoben. I den modsatte afdeling, hvor også det praktiske bryggers ligger, finder du tre værelser og endnu et badeværelse. Badeværelserne er stilmæssigt identiske med Uno form-inventar, der matcher køkkenet, og VOLA-armaturer.

Ideelle rammer til familien eller det modne par, der sætter pris på kvalitet, ro og rene linjer. 179 kvadratmeter i ét plan tæt på skov, skole, idræt og indkøb….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nagelsvej 10 , 8270 Højbjerg10.900.000 kr.59.792 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.989 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 179 ㎡Grund: 907 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2017Sidste tilstandrapport er fra: 2024-09-12 check den her