Beskrivelse
Det er en klassisk og rummelig murermestervilla, vi nu har glæden af at kunne vise frem. Villaen råder over 200 veldisponerede etagemeter, og den egner udgør dermed det perfekte match til børnefamilien, der ønsker at bosætte sig i et lille, eftertragtet kvarter tæt op ad midtbyen.Adressen er Nattergalvej 5, og murermestervillaen står bl.a. med facade i røde sten, halvvalmet tegltag og flotte vinduespartier, der er delvist sprossede. Allerede ved første øjekast, vil I altså fornemme den klassiske charme, og den går naturligvis igen indendørs, hvor der helt nøjagtigt venter 126 kvadratmeter bolig samt en flot og mulighedsrig kælder på yderligere 74 kvadratmeter. Dertil kommer bl.a. en rummelig garage samt en dejlig for- og baghave – sidstnævnte har æbletræer, flot beplantning, en hyggelig havedam samt et hævet terrassemiljø, der er syd- og vestvendt.Stueetagen er hævet et stykke over gadeniveau, og her åbner hoveddøren til en entré med videre afsæt til resten af etagen. Planløsningen byder på to stuer en suite med karnap og gode indretningsmuligheder, og det pæne og funktionelle køkken ligger ved siden af med videre afsæt til den smukkeste spisestue – den buede form, gulv til loft-vinduerne og loftbjælkerne giver en helt særlig rumfølelse, og der er endda videre udgang til terrassen og haven. Stueetagen rummer ligeledes et badeværelse med badekar, mens førstesalen råder over endnu et badeværelse samt tre store værelser. Kælderen afrunder villaen og giver mange pæne, gode og brugbare ekstra kvadratmeter med både værksted, diverse disponible rum og vaskerum.Nattergalvej ligger som en del af et populært villakvarter, der er placeret helt tæt på midtbyen. Der er således kort afstand til restauranter, caféer, forretninger og kulturelle tilbud, og med denne adresse er der ligeledes kort afstand til skole, daginstitution, fritidsaktiviteter og boldbaner….