Beskrivelse
Charmerende landejendom med fantastisk beliggenhed i naturen og plads til dyrehold.
Oplev denne charmerende landejendom omgivet af smuk natur. Huset byder på en lys entre med trappe til 1. sal. samt et stort badeværelse og viktualierum. Fra Entreen kan I fortsætte ind i det hyggelige landkøkken, hvor der er rig mulighed for at lave mad i fællesskab. I køkkenet er der også plads til et spisebord. Fra køkkenet kan I bevæge jer ind i den hyggelige vinkelstue, med flotte trægulve og fine ældre lofter med synlige bjælker, som giver noget charme og sjæl til huset, ligesom brændeovnen skaber hygge. Generelt er huset meget lyst og de mange vinduer giver en følelse af, at naturen kommer med indenfor. På stueplan er der også et praktisk bryggers, hvor der er plads til vaskemaskine og tørretumbler, samt adgang til toilet, et værelse og trappe til 1. sal. Fra bryggerset er der også udgang til stalden, som er indrettet som hestestald. Her er der også et isoleret rum, som evt. kan bruges til sadelrum eller lignende. 1. salen, som er delt i 2 separate sektioner, giver jer 4 værelser, et disponibelt rum samt 2 fine repos. Udenfor bliver I mødt af en stor naturgrund på hele 7 tdr. Land. På grunden er der både en skov og en lille dam, så der er masser mulighed for at gå tur på egen jord og nyde den smukke natur. Hvis I er hesteinteresseret, er der rig mulighed for det her på Nautrupvej 58. Der er gode ridestier og Nautrup rideskole er kun 1,4 km væk, hvor der er indendørs ridehus. På grunden er der også etableret 2 læskure og en integreret garage på huset. Her får man et dejligt hus i fredelige omgivelser og skøn udsigt over grunden og skoven. Glyngøre ligger kun ca. 5 km fra huset, hvor der blandt andet er skole, børnehave og indkøb. Skolebussen kører forbi lige udenfor huset.
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC POULSEN & VESTER…