Beskrivelse
Spændende og delvist renoveret villa på stor grund i Bjerre
I naturnære omgivelser, kun en kort køretur fra Horsens, har vi nu fornøjelsen af at udbyde denne spændende ejendom til salg. Der er tale om en ældre og delvist renoveret villa på 205 m2 bolig samt et stort uudnyttet loft med flere muligheder. Muligheder er der også nok af udendørs, for den flotte, parklignende grund tæller hele 1.513 m2. Samtidig skal det nævnes, at det er muligt at tilkøbe nabogrunden, der giver jer yderligere 900 m2.Ejendommen har en super beliggenhed i Bjerre, hvor den er godt tilbagetrukket fra vejen, og I kan derfor nyde en rolig tilværelse langt væk fra støj og larm. I bliver desuden en del af et hyggeligt og aktivt landsbymiljø, hvor der er kort gåafstand til daginstitutionen Skovtrolden samt områdets fine natur, der blandt andet tæller et populært skovområde samt en smuk sø. Der er ligeledes nem adgang til motorvejsnettet og få kilometer til skole, indkøb og sportsfaciliteter, mens køreturen til Horsens kan klares på omkring ti minutter.Villaen er udstyret med en luft til vand-varmepumpe, og der er tilmed nyetableret gulvvarme i store dele af huset. Herudover kan den prale af høje, stukbeklædte lofter og fede laminatgulve. Køkkenet er et af de rum, der er blevet moderniseret, og det fremstår pænt i et lyst, landligt look. Meget praktisk har det også et viktualierum. Dejlig store opholdsrum med udgang til både nord og syd. Boligen præsenterer 2 badeværelser – det ene med både bruseniche og badekar og det andet med brus samt indbygget plads til en vaskesøjle. Forældresoveværelset har eget walk-in-closet og begge boligens børneværelser har desuden en fin størrelse. Til sidst skal nævnes det store værelse på tagetagen som nemt kan deles til 2 regulære værelser. Derudover er der det meget store uudnyttet loft med et væld af muligheder for udnyttelse. Den store have er anlagt hyggeligt med gamle frugttræer, flere skønne opholdssteder og gode udfoldelsesmuligheder for de yngste. Der er ligeledes plads til biobede, køkkenhave og lignende, og fra hjørnet af grunden kan I nyde en flot udsigt over et smukt, bølgende marklandskab.Lyder alt dette som et sted, I kunne falde til? Så slå på tråden, og hør nærmere….