Beskrivelse
Fin og velholdt landejendom med ca 2.3 ha. jordtilliggende
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/8 – klik på billede –
Søger du en ejendom med god plads inde som ude? Så er Neder Jerstalvej 35, mellem Bevtoft og Over Jerstal muligvis dit næste hjem.
Denne herlighed på 159 m² har et grundareal på ca. 2,3 ha og dermed rigeligt med plads, selv til den pladskrævende familie. Udover de 159 m² bolig er der tilhørende udhusbygninger i form af garage, værksted og lade på hele 764 m² med ståltag fra 2000. Derudover findes der på ejendommen solceller på terræn fra 2012.
De 159 m² fremstår udvendigt pænt med røde mursten, rødt tegltag fra 1994 samt hvide PVC-vinduer.
Planløsningen byder på: Baggang med adgang til bryggers med installation til vaskefaciliteter. I gangen er der også adgang til nydeligt lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Værelse/kontor med skabsplads. Videre fra gangen er der adgang til stort og pænt spisekøkken med lyst inventar, med gulvvarme og udgang til haven. Fra spisekøkkenet er der adgang til entréen, hvor trappen til 1. sal findes. Fra entréen findes adgang til spise- og opholdsstuen. Her er god plads til at samle familien foran TV’et eller omkring spisebordet til hyggelige stunder, imens brændeovnen giver en fantastisk varme og hygge i rummet. På 1.salen træder ud på en repos hvor der findes opbevaringsplads i skabsvæggen. Fra reposset er der adgang til hele 3 værelser, hvori der i det ene findes skabsplads og til pænt badeværelse med bruseniche. Fra baggangen er der udgang til en mellemgang, hvor der findes skabsplads og et viktualierum. Herfra er der udgang til det store værksted. Herude er der masser af plads til diverse projekter eller til opbevaring og herude findes også installation til vaskemaskine. I værkstedet er pillefyret fra 2018 placeret.
Fra værkstedet er der videre adgang resten af udbygningerne hvor der er masser af plads, hvor næsten kun fantasien sætter grænsen.
Haven består hovedsageligt af græs men med flere bede, buske og med forskellige frugttræer samt med drivhus.
Bevtoft er en hyggelig lille by med et stærkt sammenhold, der var medvirkende til at byen i 2019 blev kåret som Årets Lokalsamfund. Derudover er her en en købmand, børnehave og skole til 6. klasse. 7.-10. klasse undervises i Vojens. Hertil er indsat skolebusser. Skolegang kan også foregå på STUK i Toftlund ca. 10 km fra Bevtoft. I fritiden er der mulighed for idrætsaktiviteter i byens hal. Ligesom der årligt arrangeres ringridning og byfest. Der er gode busforbindelser til Vojens, Haderslev og Aabenraa, hvor der findes gymnasium, handelsskoler og andre fagskoler mv. Derudover er der ca. 20 min. kørsel til større byer og strand….