Beskrivelse
Sæt kursen mod Nedre Vej 56, hvor der venter en skøn landejendom, som er blevet renoveret gennem de seneste syv år. Her får I glæde af en masse gode kvadratmeter, såvel inde som ude, og planløsningen passer perfekt til børnefamilien, det naturelskende par eller de erhvervsdrivende, som samtidig ønsker et hobbylandbrug.Villaen rejser sig i to plan, hvor I bliver tilbudt et samlet råderum på 428 kvm. Udvendigt bliver I de nye ejere af en 2.674 kvm stor matrikel med bl.a. en staldbygning med integreret garage, og i 2015 blev der opført nye hestebokse. I får tilmed en god hestefold, hvor hestene kan græsse og løbe frit. Der er mulighed for at tilkøbe eller leje yderligere grund. Skulle der komme en masse gæster forbi, kan de med fordel parkere i den rummelige indkørsel, og jeres skønne terrassemiljøer er værd at fremhæve, da udsigten er helt fortryllende med vue mod de grønne vidder, mens skibene glider hen over græsset ude på det flade engareal.Lad boligeventyret tage jer med indenfor til stueplanet, hvor der venter jer en forgang og baggang, et renoveret badeværelse fra 2020 samt syv store værelser, der kan bruges som børneværelser eller kontorplads til de erhvervsdrivende. Slutteligt er der også et funktionelt køkken/bryggers med vaske- og tørrefaciliteter.Førstesalen er moderne og stringent med et stort, åbent køkken-alrum, hvortil det lækre køkken er fra Epoq med bl.a. et stort køle-/fryseskab med isterningefunktion. Resten af førstesalen byder på to værelser, et kontor/opholdsstue, gæstetoilet samt et badeværelse med separat bruseniche og badekar.I bosætter jer i et spirende område, hvor Nedre Vej i nærmeste fremtid vil blive lavet til en stille vej med blomsterkasser, således trafikken minimeres. Der kører skolebus lige udenfor døren, og I er tæt på flere skoler og daginstitutioner. Derudover er der kort afstand til fjorden og Pumpehuset, hvorfra der kan fiskes. Ejendommen er beliggende i cykelafstand til Randers, og man har kun 3 km til Harridslev rideklub, som har to store ridehaller….