Beskrivelse
Nyere kvalitetsvilla i lukket, naturskønt kvarter nær natur og skole
I et lukket villakvarter få skridt fra skolen i Strøby Egede ligger denne moderne etplansvilla. Ejendommen fra 2017 fremtræder stilrent og tilgodeser børnefamilien med et indbydende interiør og en velindrettet planløsning såvel som en attraktiv beliggenhed i et af byens nyetablerede villakvarterer. Dertil hører en dobbelt carport samt et fantastisk terrassemiljø med indbygget Jacuzzi.I bosætter jer i fredelige, familievenlige omgivelser i Nicolinelunden, som er en reel æblelund med masser af grønne områder og æbletræer. Det lukkede kvarter giver også tryghed for småbørnsforældre, og akkurat sydøst for matriklen ligger Strøbyskolen samt sportsfaciliteter og pasningstilbud. Modsat finder I indkøbsmuligheder og spisesteder i bymidten, og samtidig når I hurtigt ud i naturen omkring Tryggevælde Å såvel som til de dejlige badestrande langs Køge Bugt.Villaen fremtræder flot, funktionel og fuldkommen indflytningsklar. Jordvarmen og solcelleanlægget klarer forbruget af varme og strøm, og derudover er ejendommen udstyret med blødgøringsanlæg, Velux-vinduer og gulvvarme overalt.Køkken-alrummet udgør boligens primære opholdsrum, hvor loftet er ført over tre meter til kip, og I kan derfor glæde jer til en luftig rumfornemmelse. Bemærk også lysindfaldet fra både vinduespartier og ovenlysvinduet, som bidrager yderligere til den behagelige atmosfære. Køkkenet fra Designa er holdt i hvid med grebsfrie fronter og smalle keramik-bordplader, og der er også et Quooker-armatur samt gode ovne i arbejdshøjde. Dernæst er der to døre til terrassen.Boligen byder på tre store værelser i alt. Som forældre kan I se frem til en reel soveværelsessuite med eget badeværelse, mens børnene får husets øvrige badeværelse til rådighed. Ydermere gavner bryggerset jeres hverdag.Den anseelige terrasse på 100 kvadratmeter består af lærketræ og er etableret i 2019 med integreret udespa. Terrassen modtager sol fra morgen til aften, og dernæst består haven af græs med hæk hele vejen rundt….