Beskrivelse
God, klassisk og ideelt udnyttet 1-plansvilla
Lad os byde jer indenfor på en fremvisning af Niels Bohrs Vej 9, hvor vi nu udbyder en god, klassisk villa i 1 plan. Det her er kort fortalt et fint og løbende vedligeholdt hjem, der udgør et ideelt match for bl.a. unge førstegangskøbere, børnefamilier og ægteparret med udeboende børn – og huset ligger roligt ud til grønne arealer samt med ekstremt nem adgang til motorvejen.Ejendommen ligger som et af de sidste huse på en lille, lukket villavej, og her grænser den 483 kvadratmeter store matrikel direkte op til grønne fællesarealer med plads til leg, afslapning og hyggelige stunder. Grunden er nem og overskuelig, og den er bl.a. anlagt med indkørsel, carport, redskabsrum, grøn beplantning og et hyggeligt terrassemiljø, som primært vender mod syd.Villaen er bygget i 1988, og den står bl.a. med nyere vinduer og nyere Pergo-gulv i stuen, entréen og gangen. De 118 kvadratmeter er ideelt udnyttet og byder bl.a. på fire værelser og to badeværelser, der giver mulighed for separat forældre- og børneafdeling i hver sin ende af huset. I centrum ligger det store og hyggelige opholdsrum, hvor køkken, spisestue og dagligstue ligger i åben forbindelse med hinanden, og som tidligere nævnt er der også entré, bryggers og gang.I bosætter jer i et roligt og trygt nabolag, som sikrer en nem og bekvem hverdag. Der er hverken langt til skole, daginstitutioner eller fritidsaktiviteter, og I er ligeledes omkranset af grønne omgivelser, hvor især Doktorparken fungerer som et af nabolagets samlingspunkter. Randers Statiion ligger blot 2,2 kilometer fra hoveddøren, mens midtbyen ligger 3 kilometer væk – pendleren kan endda glæde sig over, at man kan køre til motorvejen på få minutter og fx være i Aarhus på 15 minutter….