Beskrivelse
Skøn og virkelig stor villa !.
Stor rummelig etplansvilla med et boligareal på hele 222 kvadratmeter, og en attraktiv beliggenhed i roligt villakvarter i den hyggelige landsby Errindlev.
Huset er en traditionel 70´er villa, som sælger har istandsat med respekt for originaliteten og tidsperioden. Boligen byder velkommen via en stor entre med klinkegulv, her er en traditionel fordelingsgang med adgang til 3 gode værelser, stort flisebadeværelse med kar, nydeligt gæstetoilet samt saunaafdeling med baderum. Køkkenet er et stort originalt Vordingborgkøkken med spiseplads og adgang til bryggers samt fyrrum.
Desuden virkelig stor vinkelstue med parketgulv og udgang til helårsisoleret udestue.
Ejendommen opvarmes med centralvarme der drives af varmepumpe (på abonnement) – luft til vand, samt er der indlagt fibernet.
Endvidere muret garage og værksted.
Ejendommen fremtræder i god stand, jfr. tilstandsrapporten, dog trænger taget til afrensning samt udskiftning af 3-4 vinduer, hvilket vi har forholdt os til i prisen.
Et skønt hus til en lav kvadratmeterpris – ring for en fremvisning på tlf. 5478 1611.
Errindlev er en hyggelig landsby med et fantastisk sammenhold, og byder bl.a. på “fællesejet” købmand, sportshal, boldbaner, skydebane samt forsamlingshus. Et skønt sted, hvor man holder sammen.
Syd for Errindlev finder man det skønneste naturområde ved Lyttesholm og Hylde Krog, hvor der foruden et fantastisk fugleliv findes vilde heste og man kan opleve havørnen boltre sig, ligesom kysten inviterer til naturskønne gåture.
OBS – flexbolig er også en fin mulighed….