Beskrivelse
Tag et kig på denne hyggelige lejlighed, der ligger midt på attraktive Trøjborg. På Trøjborg kommer du til at bo i skønne omgivelser. Rundt om hjørnet ligger Tordenskjoldssgade, hvor der hersker en helt særlig stemning med de mange hyggelige caféer og ikke mindst gode indkøbsmuligheder. Der er ikke langt til Riis Skov og vandet, og går du i modsat retning, så er der ikke langt til hverken Universitetet eller midtbyen, som ligger i hhv. gå- og cykelafstand. I lejligheden kommer man fra den lille entré ind i den store stue. Her har sælger tidligere opsat en let væg for, at gøre den delevenlig for 2 og samtidigt bevare en fælles stue. Bemærk, at forældrekøb er tilladt. Lejlighedens køkken er fra 2019 og er i et tidsløst design med hvide fronter og træbordplade. Herfra er der udgang til badeværelset, som har en rigtig god størrelse. Her er der separat bruseniche og vindue til det fri, som absolut ikke er en selvfølge på Trøjborg. Derudover er der et rummeligt soveværelse, som er nemt at indrette. Lejligheden har endvidere de flotteste plankegulve i stuen samt i soveværelset. I 2012 gennemgik ejendommen en større renovering. Man skiftede taget, isolerede gavlen og fik ligeledes renoveret facaden. Ejendommen fremstår derfor i rigtig god stand. Til ejendommen hører en skøn, grøn gårdhave og i kælderen, som netop er renoveret i 2021, er der gode fælles faciliteter. I foreningen bliver man en del af af en yderst velfungerende I/S forening (en slags andelsforening), hvor forældrekøb er tilladt. Et attraktivt køb for mange, da man her får en lav boligafgift til foreningen….