Beskrivelse
Attraktivt enderækkehus centralt i Hjørring
Er I på jagt efter den base, som skal danne ramme om jeres familieliv i de kommende år? Indstil GPSen til Niels Winthers Vej 24, hvor dette skønne enderækkehus fra 1963 er til salg. I overtager nøglerne til en bolig på 84 kvadratmeter i to plan, som suppleres af en anvendelig og fin kælder på 41 kvadratmeter. Dertil kommer gode parkeringsforhold og en fin have. Et varmt velkommen til Hjørring. Beliggenheden er ideel for familien, da hverdagens ender mødes på fornem vis i nærmiljøet. I kan nemlig gå til indkøb, dagtilbud og skole, og der er også flere fritidsaktiviteter som Vandhuset Hjørring og sportshal i nærheden. Er I mere til natur, kan I nyde godt af Hjørring Bjerge eller Sct. Knuds Kilde, og så er det også værd at bemærke den korte afstand til både Hjørring Øst Station og motorvejen.Det er ikke kun placeringen, men også plantegningen, som er svær at sætte en finger på. Således er stueetagen dedikeret til opholdsrummene med køkken og stue i åben forening, og dertil kommer tre gode værelser og et badeværelse på førstesalen. Kælderen supplerer med et gæstetoilet, et vaskerum og et disponibelt rum, så alt i alt tilbydes I et væld af indretningsmuligheder. Samtlige etager står i en nydelig stand, og der modtages masser af dagslys via flere velplacerede vinduer. Det opleves særlig tydeligt i stuen, hvor der også er havedør.Netop haven er skøn, da I får terrasse til begge sider, og I kan gå omkring boligen, da det er et enderækkehus. Baghaven er afskærmet og ideel til børnenes leg, og foran hjemmet er der græsplæne og et haveskur. Et par trin leder til carporten, som kan rumme bil, cykler og måske en barnevogn, som kan stå i læ for regn og slud….