Beskrivelse
Flot renoveret rækkehus i roligt kvarter – badeværelse på begge plan
Den flotte stand, den funktionelle indretning og den bekvemme adresse – ja, der er flere gode grunde til at vælge dette rækkehus i Tarup som jeres kommende hjem! Boligen indeholder blandt andet et soveværelse og yderligere to værelser, og som et plus er her etableret badeværelse på begge etager.Med til ejendommen følger to overkommelige udemiljøer i form af en gårdhave og en lille, grøn baghave. Sidstnævnte er anlagt med plæne og en vestvendt terrasse, mens morgensolen kan nydes i den flisebelagte gårdhave.Huset er oprindeligt fra 1954, og byggeriet fremstår med muret facade, charmerende sprossevinduer og rødt sadeltag, der er af nyere dato.Inden døre præsenterer boligen sig med pæne gulve samt hvide vægge og lofter, og alt fast inventar er ligeledes holdt i hvidt. Den veldisponerede planløsning sørger for, at hver en kvadratmeter udnyttes til fulde, og her er også tænkt over praktikken – ved den åbne entré er der eksempelvis indrettet en god bryggerssektion, der har vaskesøjle og fine opbevaringsmuligheder.Foruden det ene af husets to badeværelser inkluderer stueplanet endvidere et elementkøkken og en rummelig stue. Køkkenet er udført i et moderne design med grebsfrie skabs- og skuffeelementer, og her er desuden integreret opvaskemaskine samt indbygget ovn, der er placeret i ståhøjde.Stuen får et naturligt lysindfald fra vest, og via dobbeltdøren er der direkte udgang til baghavens terrasse.Alle tre værelser er samlet på førstesalen, og det oplagte soveværelse har adgang til etagens badeværelse. Begge badeværelser har mørke armaturer og brusehjørne, som er beklædt med stilrene, hvide vægfliser.Ejendommen er en del af en hyggelig og fredelig rækkehusbebyggelse, der kendetegnes af lukkede veje og grønne fællesarealer, der har legefaciliteter. Fra adressen er der kun omkring 450 meter til Tarup Centerets mange butikker, der både tæller supermarked, bager og slagter. Nærmeste daginstitution kan ligeledes nås til fods, og cykelturen til Tarup Skole tager fire minutter. Det skal slutteligt nævnes, at her er kort afstand til letbanen, der bringer jer til banegården på 11 minutter.Lyder alt dette som noget for jer? Så kontakt Nybolig Tarup på tlf. 63 16 01 01 – vi glæder os til at byde jer velkommen til en fremvisning på Njalsvej 27!…