Beskrivelse
En god portion plads, en flot anlagt have samt et dejligt kig til Kattegat. Med denne ejendom på Nøddevænget 1 i Haldbjerg får I alt dette og mere til! Huset rummer hele 185 m2, som er udnyttet perfekt til den pladskrævende familie, og samtidig kan I nyde et fint havglimt fra den store, sydvendte terrasse med udgang fra førstesalen.Villaen er placeret på en 731 m2 velplejet grund, hvor der både er have foran og bagved huset. Baghaven er rigtig hyggelig og ugeneret, og samtidig byder den på en god, stor køkkenhave med flere højbede, hvor I kan dyrke grønne lækkerier i massevis. Udover førstesalens sydvendte udsigtsterrasse får I yderligere tre solvendte terrasser, så I kan rigtig få fyldt D-vitaminsdepoterne godt op. Fra den fredelige adresse tager det i øvrigt kun få minutter at nå ud på motorvejen, og i fugleflugt er der blot 850 meter til vandet. Samtidig kan køreturen til de mange spændende faciliteter i Frederikshavn bymidte klares på små ti minutter.Huset er et sundt og velbygget eksemplar fra 1965, og da det samtidig er velholdt, kan I snildt tage eventuelle moderniseringer løbende og i jeres helt eget tempo. Boligen disponerer over fire børneværelser og et rummeligt forældresoveværelse, og som en god bonus er der badeværelse i såvel stueplanet som på førstesalen. Begge etager er ligeledes indrettet med et dejligt, sydvendt stuemiljø med udgang til hver sin solterrasse. Stueplanet kan desuden fremvise et rummeligt bryggers og et godt køkken med spiseplads.Haldbjerg er en skøn perle i et kuperet område, fra byskiltet er der få minutters kørsel til du rammer motorvej E45 mod syd. Haldbjerg har ligeledes en aktiv grundejerforening, som bl.a. står for vedligeholdelsen af byens legeplads og opholdsområder. Lyder alt dette som de helt rette rammer for jer? Så ring og hør nærmere allerede i dag….