Nøragersmindevej 137, 2791 Dragør

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lyder det som noget for jer, at bo i et flot opdateret hjem med vildt højt til loftet i stuen. Lyder det dejligt, at kunne vælge mellem Kongelundens skove og Fælledens åbne vidder til dagens motion. Lyder det som noget for jer at se børnene lege i en lukket have, plukke hindbær, dyrke krydderurter og spise saftige æbler af egen avl. Og sætter I pris på moderne glæder som gulvvarme i flere rum, Quooker og vildmarksbad – jamen, så er der bare én ting at gøre, nemlig at tage forbi Nøragersmindevej 137 og opleve denne skønne villa på Vestamager.Det træbeklædte murstenshus er opført i 1956, men står i forhold til afsættet som forvandlet. En stor stue med gulvvarme og knap fire meter til loftet blev bygget til i 2004. I samme manøvre kom der nyt tag på hele huset. Alle vinduer er skiftet i 2007. Køkken-alrum og bad er renoveret i 2014. (Køkkenet har elementer fra JKE Design, integrerede hvidevarer og Quooker. Køkken-alrum, bad og bryggers byder også på gulvvarme.) Inden for de senere år er husets facader malet med Pinotex i en mørk, kalkgul farve). Anneks og carport stråler i samme solglade nuance. Foruden entré, bad, køkken og stue giver rumdelingen to værelser, men flere kan etableres. En del af stuen, der breder sig over godt og vel 40 kvadratmeter, kan inddrages. Faktisk er der mulighed for at indrette to værelser mere, og takket være den gode loftshøjde kan der også tænkes i hyggelige hemse. I forbindelse med carporten er et tilstødende rum indrettet som bryggers. Annekset er delvist isoleret og kan fungere som hjemmekontor, gæsteværelse, hobbyrum og meget mere.Rundt om huset er der terrasser til alle sider og altid sol at finde, når himlen over Amager er blå. Haven er som nævnt lukket, ydermere rig på spiselige glæder som æbler, pærer, stikkelsbær, rabarber, hindbær og krydderurter. Pligterne er ikke mange i det grønne. Haven giver fri til mange gode oplevelser, som for eksempel at dase i vildmarksbadet og til middage i pavillonen, som er badet i aftensolens blide skær.Omkring villaen er stemningen præget af socialt sammenhold og et aktivt naboskab. Skov og fælled er bogstaveligt talt lige om hjørnet, det samme gælder åbne marker med græssende heste. Nem adgang er der også til indkøb, børnepasning, skole og idræt, mens en cykeltur på 10 minutter kobler til Vestamager Station og metro mod City.Kontakt Estate for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nøragersmindevej 137 , 2791 Dragør3.995.000 kr.33.361 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.264 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 113 ㎡Grund: 640 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1956