Beskrivelse
RENOVERET RØDSTENSVILLA I HYGGELIG LANDSBY
Bo i rolige og naturskønne omgivelser i Redsted, blot 15 km. fra Nykøbing. I får her en velholdt og renoveret rødstensvilla fra 1930 med hyggelige detaljer. Vi byder velkommen indenfor via en rummelig entré med vaskemaskine og plads til overtøjet. Herfra er der adgang til et nyt og lyst køkken med god opbevaringsplads og med kig ud til den hyggelige gårdhave. Videre adgang til villaens hjerterum, som er den lyse stue, med plads til både en spise- samt en sofaafdeling. De store vinduer indbyder til et godt lysindfald. Fra entréen er der ligeledes adgang til det ene af villaens to badeværelser. Super lyst og indbydende med nyt inventar og lysegrå klinker. Fra badeværelset er der endvidere adgang til villaens nye soveværelse med indbygget walk-in closet. 1.salen byder på en stor og lys repos, som bl.a. kan benyttes til kontor, aktivitetsrum, tv-stue eller meget andet. Herudover villaens andet badeværelse samt yderligere to værelser. Gårdhaven er en hyggelig oase, med en stor flisebelagt terrasse med hyggelige kroge. På ejendommen findes ligeledes et fint og opvarmet værksted samt et udhus til opbevaring. LandsbyenRedsted er en hyggelig landsby med blot 215 indbyggere, hvor alle kender alle. På den anden side af vejen ligger vuggestuen, Puljehuset. Herudover blot 5 min til indkøb, friskole, børnehave/vuggestue, idrætsfaciliteter og meget mere. Ligeledes med kort afstand til Redsted Folkeskov samt Redsted Sognegård med både fodboldbane, bålhytte, beachvolleybane og shelterplads….