Beskrivelse
Villa med god, brugbar kælder og nem have
På Nørbyvej 3 udbydes nu en vedligeholdt villa, så I får et godt fundament for at starte den nye tilværelse. Ejendommen er et godt match for førstegangskøberne såvel som fraskilte med børn eller jer, der ønsker at skifte lejligheden ud med hus og en overskuelig have. Alt sammen tæt på alle hverdagens fornødenheder.På den anden side af hoveddøren venter 200 etagemeter. Lad os starte med stueplanet, hvor gulvvarmen breder sig ud fra start til slut, dog ikke badeværelset. Stueplan består af et godt værelse med skabsplads, et badeværelse samt en stor stue i åben forbindelse med et pladsrigt KVIK XL køkken fra 2011, således at I også sikres et dejligt samlingspunkt. Førstesalen rummer et gæstetoilet og endnu tre reelle værelser, hvoraf især det ene viser sig med masser af plads. Mulighederne vokser med den højloftede og brugbare kælder, der indeholder tre disponible rum, et fyrrum og et vaskerum.Ejendommen fra 1953 er løbende vedligeholdt, hvormed den præsenterer sig pænt inde som ude. Sælger har hulmursisoleret, isoleret etageadskillelsen og der er energiruder i det meste af huset ligesom kælderen er totalrenoveret i 2019 med både nye vandrør, el, vægge osv. Boligen er tillige helt ideel, hvis I drømmer om en overskuelig have, der grundet sin størrelse ikke kalder på mange timers havearbejde. Derudover kan I også samles på terrassen, når vejret viser sig fra sin bedste side, og humøret er til grillmad og afslapning i det udendørs.Naturen kendetegner området, så fordybende stunder i det grønne og talrige timer i den friske luft kan let blive en realitet på disse kanter. Indkøbene kan klares i byen, børnene kan sendes ud på en 5 minutters gåtur til Glud Skole, og inden for samme radius har I ligeledes en daginstitution. Når det kommer til byer med en større omkreds, kan I sætte kurs mod Snaptun, der kan nås efter ca. 5 min. kørsel, samt Juelsminde og Horsens, hvis tilbud kan lokaliseres omkring et kvarters køretur fra adressen. Du får altså det bedste fra begge verdener – roen og skønheden i naturen samt bekvemmeligheden ved at have adgang til de nødvendige faciliteter i nærheden.Denne villa på Nørbyvej 3 er klar til at byde velkommen til nye ejere, så tag det første skridt mod et nyt kapitel i dit liv og planlæg en fremvisning i dag!…