Beskrivelse
Lyst og rummeligt fritidshus i gåafstand til Lyngsbæk Strand!
På Nordbakken 2 venter jer en feriebolig i naturskønne omgivelser – med kort gåafstand til alt, hvad ferien kræver. Huset rummer 92 veludnyttede bolig m2 og fremstår lyst, indbydende og velholdt.Ejer tilser ofte huset i udlejningsperioden og sætter en ære i, at huset bliver passet på. Derfor fremstår huset i god stand og uden nævneværdige spor efter udlejning.Allerede ved ankomst mødes I af en skøn rummelighed, hvor lofter til kip og store vinduespartier lader dagslyset strømme ind og skaber en let og åben atmosfære. Køkkenet ligger i naturlig forlængelse af stuen, har en god størrelse og er udført i tidsløse, hvide elementer, som passer perfekt til husets lyse udtryk.Fra stuen er der direkte udgang til den store, nyere træterrasse, der elegant omkranser hele huset. Her er der rig mulighed for at tænde grillen, nyde måltider i det fri, slappe af i solen eller samle familie og venner til lange sommeraftener.Boligen byder desuden på 3 gode værelser, hems med mulighed for ekstra sovepladser samt et stort badeværelse med både spabad, bruseniche og vaskefaciliteter.Den dejlige grund indbyder til leg og ophold under åben himmel, og det tilhørende udhus giver god plads til opbevaring af cykler, strandudstyr og haveredskaber.Stranden ligger blot 800 meter fra huset, så det er nemt at tage håndklædet under armen og nyde en frisk dukkert. Lyngsbæk Strand er kendt som en børnevenlig sandstrand og kan nås på en kort gåtur. Området byder desuden på smuk natur med både Mols Bjerge, skov og gode cykelstier i nærheden.Via cykelsti når I hurtigt Ebeltoft, hvor charmerende brostensbelagte gader, hyggelige restauranter og kulturelle oplevelser venter. Her er rammerne sat for en ferie med både ro, natur og byliv inden for kort rækkevidde.Huset er indgivet til udlejning via Novasol, hvor sælger har udlejet huset begrænset for ca. kr. 70.000 om året. Udlejningsaftalen overtages af køber.


