Beskrivelse
Velholdt villa med skønt udemiljø i Vidstrup
I Vidstrup mellem Hjørring og Hirtshals venter jer denne velholdte, røde murstensvilla med nyt tag på Nordbrinken 4. Her får I blandt andet en rummelig stue, et køkken med plads til spisebord, tre værelser og et skønt, stort terrassemiljø. I bor i nærheden af et flot marklandskab, men samtidig tæt på alle hverdagens nødvendigheder. Velkommen til.Boligens samlingspunkt er den rummelige stue med plads til en større sofa tæt på den hyggelige brændeovn, der spreder varme på kølige dage. Videre finder I det hvide køkken med en muret halvvæg, hvori vinflasker kan opbevares. Serveringen af maden bliver ikke nemmere, da spisebordet kan arrangeres i forlængelse af køkkenet.De tre, gode værelser er fordelt således, at I kan indrette en voksenafdeling og en børneafdeling. Nær det oplagte forældresoveværelse er det lyse badeværelse med en muret bruseniche. Derudover får I et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter.Om sommeren kan I nyde udelivet på den store, lukkede stenterrasse, hvor I både kan finde sol, skygge og læ for vinden. Fra terrassen kan I følge med i børnenes leg på græsplænen, der blandt andet indbyder til boldspil. Udenfor har I også adgang til garagen, brændeskur og en hundegård med et isoleret rum. I bosætter jer i Vidstrup tæt på forsamlingshuset, hvor I kan deltage i forskellige arrangementer. I kort afstand finder I skole, indkøb og idrætsfaciliteter i Tornby og Højene. Køreturen ind til Hjørring tager blot 12 minutter og 21 minutter til Hirtshals, men I kan også nå byerne med toget fra Vidstrup Station. Vesterhavet har I fem kilometer væk, og i nærheden finder I også plantager med vandrestier. Motorvejen når I med en køretur på ni minutter….