Beskrivelse
Charmerende villa med fantastisk beliggenhed tæt på byen
Drømmer I om at bo tæt på byen, men stadig have plads og ro til familien? Så er denne skønne villa på Nordgade det perfekte match for jer! Med 122 kvadratmeter bolig, en stor flot have og en ekstra god kælder, er der rigeligt med plads til hele familien.
I stueplan bydes I velkommen i en lys entré, hvorfra man træder videre ind i den rummelige stue. Her strømmer dagslyset ind gennem de store vinduer, og der er plads til både en hyggelig sofagruppe og en spiseplads. Køkkenet, som er nyrenoveret i 2023, fremstår flot og moderne i hvidt, og her er der også spiseplads, perfekt til de hverdagsmåltider. Stueplan rummer desuden et stilfuldt badeværelse og et stort soveværelse, som nemt kan fungere som forældreafdeling. Fra stuenplan er der adgang til en hyggelig overdækket terrasse, hvor I kan nyde en kop kaffe uanset vejret.
På 1. sal finder I tre gode værelser, hvoraf det ene har adgang til en charmerende altan. Kælderen har to yderst anvendelige disponible rum, som I kan indrette præcis efter jeres behov, hvad end det skal være et hobbyrum, vinkælder, multirum eller måske et herreværelse.
Udearealerne er en drøm for dem, der elsker at tilbringe tid i det fri. Haven er stor og velholdt, med et skønt orangeri, hvor I kan dyrke jeres egne planter eller bare nyde de solrige dage. Med egen garage – noget de færreste på denne vej har – slipper I for at lede efter parkering, og det gør hverdagen lidt lettere.
Denne bolig er den perfekte kombination af bynær beliggenhed og masser af plads til at nyde livet både inde og ude….