Beskrivelse
Smuk og idyllisk ejendom i Store Torøje
Er I på udkig efter en yderst charmerende og velholdt ejendom med en god planløsning og skønne udearealer? Så er denne villa på Nordhøjvej 13 i Store Torøje et godt bud. Her venter en bolig, der breder sig over halvandet plan med en hyggelig have til de solrige dage.Ejendommen præsenterer sig med bindingsværksfacade og stråtag. Hertil hører der også en dobbelt garage og et udhus, som kan anvendes til opmagasinering. Rundt på den store grund, der breder sig over 1.149 m2, kan I glæde jer over en solrig terrasse, som kan arrangeres med jeres havemøbler, så I kan sidde i dem og beskue resten af grunden med græsplæne, som omkranses af høje træer.Indenfor fremtræder huset utroligt lyst og imødekommende, og her er gulvvarme i samtlige rum. I stueplan får I to værelser, et disponibelt rum og et badeværelse, mens I til sidst når det åbne opholdsrum med køkken og stue i ét rum. Køkkenet har hvide skabe og skuffer med udskæringer, der flot toppes af en træbordplade. Rummet har desuden synlige bjælker i loftet, som skaber et charmerende udtryk, og så er det også værd at bemærke, at der er klargjort til at opsætte brændeovn, hvis man ønsker det. Videre leder trappen jer op til førstesalen, som har to værelser, der er i åben forbindelse. Begge værelserne har tilmed en rigtig god størrelse, så I få flere indretningsløsninger alt efter jeres behov og ønskede formål. Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da I med adresse på Nordhøjvej 13 får glæde af idylliske og rolige omgivelser, samtidig med at hverdagens gøremål i form af skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder alt samme nås inden for en radius af to og en halv kilometer….