Nordkærvej 7, 2610 Rødovre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fantastisk beliggenhed på kanten af Valby

Med hele 280 etagemeter fra kælder til kvist, kommer I ikke til at gå ned på plads i dette dejlige hus. Boligen ligger i det attraktive Damhus kvarter med mange børnefamilier, skole og daginstitutioner, S-tog og indkøbscenter, som gør hverdagen nem for den travle familie. Ydermere får I både Vigerslevparken, Damhussøen og Vestvolden lige i nærheden, så her er masser af grønne oplevelser. Alt sammen kun ca. 20 minutter fra Rådhuspladsen i København. Fra entreen med skab og gang med garderobe og spindeltrappe til 1. sal er der adgang til det store køkken-alrum. Køkkenet er ikke helt nyt, men det fungerer som det skal. Det er godt udnyttet med skabsplads og med den lille halvmur mod spiseafdelingen, er der skærmet af for køkkenrod – men stadig mulighed for at tale med familie og gæster ved spisebordet. Fra spiseafdelingen er der udgang til en skøn høj træterrasse , så der kan dækkes op under åben himmel, når vejret indbyder til det. Og med de to dobbeltdøre ud til terrasse, udviskes grænserne næsten mellem ude og inde. Ved siden af køkken-alrum ligger der to stuer i åben forbindelse med hinanden, denne ene er en integreret udestue, som sikrer jer et grønt kig og masser af lys. Derudover er der to værelser i stueetagen, men har I i stedet brug for en større stue, kan de nemt inddrages, ligesom der kan åbnes mellem stue og alrum.Skønt badeværelse med klassiske skaktern og masser af opbevaringsplads. 1. sal er oplagt som separat børne- eller forældreafdeling. Her er der to værelser, hvoraf det største kan deles i to, hvis I ønsker det. Stor repos/alrum til f.eks. hjemmekontor, familie- eller aktivitetsrum samt badeværelse med brus. Stor højloftet kælder med disp. rum, badeværelse og bryggers med vaskemaskine. Integreret garage med mulighed for at reetablere direkte adgang fra kælderen.Charmerende og ugenert have med ældre beplantning, to terrasser, legetårn og hønsehus….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nordkærvej 7 , 2610 Rødovre5.495.000 kr.25.270 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.846 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 177 ㎡Grund: 709 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1937