Beskrivelse
3V’ER MED BÅDE SJÆL OG MODERNISERINGER SAMT ALTAN
Centralt på Østerbro udbyder vi denne super charmerende andensalslejlighed. Det er en bolig, der på fornem vis har flettet moderniseringer ind i dens charme – så glæd jer.Boligens 81 kvm udgør en dejlig planløsning med plankegulve, fyldningsdøre, stukkatur og en god loftshøjde. En fordelingsentré giver jer adgang til det hele: to stuer en suite, et flot og funktionelt køkken med adgang til en altan, et værelse med rigelig skabsplads og sidst et pænt badeværelse med separat brus.I flytter ind i en smuk østerbroejendom fra 1895 med ornamenter såsom stik, udstående gesims, grønne linjer og et flot indgangsparti. Det allerbedste finder I imidlertid bagtil, nemlig på altanen, som ligger lige ud til den grønne, lukkede gård.Nordre Frihavnsgade er én af Østerbros mest levende gader fuld af butikker, spisesteder og meget mere. Rosenvænget ligger ved siden af, og på fem min. kan I gå til Trianglen ved bl.a. Østerbrogade og Fælledparken….