Beskrivelse
Klassisk murermestervilla på Fedet
Sjældent udbudt klassisk murermestervilla centralt på Fedet i Risskov. Fantastisk dejlig bolig med kun få minutters gang til vandet og den dejlige badestrand, samt også med super central beliggenhed i forhold til Riis Skoven, Bellevuehallerne samt butikker og caféer på Ndr. Strandvej.
Boligen er opført i 1922 i den helt rigtige stil og kvalitet. Haven er et kapitel for sig selv med flere terrasser, stor græsplæne samt ikke mindst det hyggelige orangeri, hvor årstidernes skiften kan følges på nærmeste hold.
Der er i stueplan 2 hyggelige stuer en-suite adskilt af dobbelt franske døre. Her er smukke lofter, plankegulve samt karnapper, som giver et smukt lysindfald. Fra den rummelige spisestue er der åben forbindelse til pænt snedker køkken fra Lysani med gaskomfur og gode hårde hvidevarer. Opholdsstuen rummer tillige ældre smuk kakkelovn, købt på Fristaden Christiania. Her er udgang til moderniseret udestue, som benyttes til kontor mv. Herfra er der adng til den dejlige have. I stueplan er der også godt værelse, gæstetoilet samt entré med trappe til boligens 1. sal samt kælder.
Via den smukke trappe er der adgang til boligens 1.sal, som sælger har renoveret for ca. 20 år siden. Her er 3 gode værelser, alle med lofter til kip. Det ene af værelserne har udgang til hyggelig altan, hvor der er en dejlig udsigt over området. Her er også pænt badeværelse med teaktræsgulv, badekar med brusefaciliteter, bidet samt flot rund håndvask.
Kælderen rummer 2 gode disponible rum, oplagt til hobby eller teenager-afdeling. Her er også vaskerum samt værksted med bred dør ud til den flisebelagte forhave.
En virkelig dejlig bolig i Risskov – kontakt EDC Mæglerne for nærmere info….