Beskrivelse
Attraktiv beliggenhed ved Sæby Nordstrand på lejet grund
Søger I et hyggeligt fritidshus med havkig og attraktiv beliggenhed, så er dette et oplagt valg. I bydes velkommen i et fritidshus, der er indflytningsklart.
I træder ind i en åben stue med parket på gulvet og centralt placeret brændeovn. Der er flot integreret køkken med hvide fyldningslåger og mørk træbordplade samt alt i hvidevarer. Et skønt opholdsrum med plads til at feriestemning og skøn udsigt. Nydeligt badeværelse i sort/hvide farver med bruseniche og lille sort granitbordplade med porcelænsvask. Et dejligt værelse med dobbeltseng og vindue mod vest. Alt er holdt i lyse farver og en flot sommerhusstil.
Husets bedste sted er om sommeren på den store sydvendte træterrasse, som har to markiser, læsejl og skøn udsigt. Her er mulighed for at nyde både maden og kaffen på de lange sommeraftener.
Dette fine fritidshus er beliggende på en dejlig grund, der støder op mod grønne fællesarealer. Man har fra terrassen og stuen flot havkig ned over husene foran og grunden er lukket med hæk og lille stakit.
På grunden er der desuden i år 2008 opført et godkendt anneks på 9 m2, som indvendigt er beklædt med ludbehandlet træ og har parket på gulvet. Huset anvendes af sælger til sine overnattende gæster. På den nordlige side af huset er der desuden bygget et isoleret udhus til fryser og opbevaring, ligeledes godkendt på BBR.
Huset har en perfekt beliggenhed tæt på stranden og med bare 1,2 km til byens gågade og den hyggelige lystbådehavn. Dette charmerende sommerhus indbyder til hygge, afslapning og masser af kvalitetstid med familien, og er et oplagt alternativ til den travle hverdag….