Beskrivelse
Smuk og yderst charmerende udsigtsvilla i gåafstand til Vejle midtby
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/1 – klik på billede –
I det bakkede landskab på den ældste og mest bynære del af Uhrhøj i Vejle finder man denne imponerende smukke hvide herskabelige villa på 235 etagemeter fra 1924. Hvor smukke originale detaljer nænsomt og med respekt for villaens historie smelter sammen med moderniseret komfort. Villaen har en helt forrygende langstrakt udsigt over Vejle by, Vejlefjord broen, fjorden, de skovklædte bakker i horisonten samt skovdalen på den anden side. Med sit særegne, arkitektoniske udtryk, et væld af klassiske og charmerende detaljer samt den betagende udsigt præsenterer stedet sig som en eksklusiv bolig, der med sine moderne faciliteter og raffinerede komfortløsninger passer både til børnefamilien og det pladskrævende par.
Den højt hævede placering i terrænet giver en skøn perspektivfornemmelse, når blikket glider fra de grønne trækroner mod øst, hustagene og byens ikoniske bygninger, der bølger i takt med de kuperede omgivelser, samt fjorden og det autentiske havnemiljø. Til ejendommen hører en stor indkørsel med plads til flere biler og en have med rige muligheder for både at underholde gæster på terrasserne, nyde sommeraftener i gårdhavemiljøet samt til børnenes lege i havernes kroge.
Boligen byder på en stueetage med køkken, som har åben forbindelse til et fint alrum med videre forbindelse til to stuer en suite, og her sørger de velbevarede stukdetaljer og et plankegulv for en skøn stemning. Særligt kan man bemærke den skønne lounge i husets karnap, hvor man kan sidde på den snedkererede siddeplads og nyde udsigten over byen og vandet, mens man mærker varmen og hyggen fra brændeovnen. Stueetagen fuldendes af en præsentabel hall med en flot, svunget trappe til førstesalens tre værelser og lækre badeværelse. På badeværelset er der installeret gulvvarme, og det samme gælder i den nederste etage, som rummer endnu tre gode værelser og et badeværelse samt et lille bryggers. Hele boligen er moderniseret i 2008 og siden nænsomt opdateret og vedligeholdt. Alt er valgt fra øverste hylde med sans for at holde den røde tråd og husets æstetik. Bemærk at både hus, overdækket terrasse, værksted og cykelskur har zink indfatninger, ligesom der er matchende zink tagrender. Taget er ligesom vinduerne udskiftet i forbindelse med renoveringen.
Beliggenhedens kvaliteter rækker imidlertid langt længere end til det rent visuelle, for også hvad angår det praktiske, er man bekvemt placeret. Her er man i kort gåafstand til skov og naturområder, og den fredelige atmosfære til trods er der blot ti minutters gang til byens kulturelle og kulinariske miljø i og omkring gågaden. Her er et bredt udvalg af specialbutikker, caféer og spisesteder. Ligeledes har man skole, pasningstilbud og fødevareforretninger i lokalområdet – inden for en radius af omtrent en kilometer. Selvom centrum blot er et stenkast væk, betyder den eksklusive høje beliggenhed, at der er fuldstændig stille og ingen trafikstøj. Ejendommen ligger på en rolig og plan villavej, hvor børnene gerne render frit over gaden. Alligevel nås motorvejen og banegården på 10 minutter.
LEVERUMMENE
Velkommen indenfor i denne villas store hall, der giver et imponerende indtryk af boligens minimalistiske stil kombineret med de charmerende detaljer. I hallen er der specialfremstillet sidde- og opbevaringselement og imponerende 2,8 meter til loftet. Fra hallen er der adgang til alle husets leverum på denne etage. Husets leverum er et naturligt samlingspunkt og består af køkkenalrum i direkte sammenhæng med to stuer en suite. Overalt er der charmerende og elegante detaljer i form af klassiske indbyggede skabe, rosetter og stuk. Særligt er det svært ikke at begejstres over den rummelige karnap omkranset af sprossede vinduer, der indrammer udsigten og med udgang til haven.
Det smukke køkken med de snedkerfremstillede fyldningslåger glider over i et charmerende alrum, hvor indbyggede skabe og reoler – med indbygget siddeplads – indrammer spisepladsen perfekt. Naturligt samles man her til alle familiens måltider og højtider. Det hvide snedkerkøkken med en flot, hvid corian bordplade er praktisk indrettet med rigelig opbevaringsplads. Fra køkkenalrummet er der direkte adgang til en stor terrasse, hvor maden kan tilberedes og indtages i eftermiddags- og aftensolens stråler.
VÆRELSERNE
Værelserne fordeler sig med tre værelser på førstesalen. Først et stort forældresoveværelse med indbyggede skabe, reoler i skunken og den skønneste udsigt. Derudover rummer førstesalen to gode børneværelser ligeledes med indbyggede reoler i skunken og det ene værelse med en hyggelig hems. I forbindelse med de tre soveværelser er der et lækkert badeværelse, hvor der er god plads og varme i gulvet. På førstesalen er der også en repos med plads til skrivebord.
I underetagen finder man et dejligt soveværelse med adgang til et stort badeværelse med badekar og indbygget skab med tørretumbler og vaskemaskine, så man praktisk kan lukke af for vaskerummet. Herudover yderligere to gode værelser, der af sælger er indrettet til kontor og fitness rum. Hele den nederste etage har trægulve med integreret gulvvarme.
UDERUM
Villaen ligger på en 900 kvadratmeter stor grund, og da terrassen går hele vejen rundt om huset, kan der altid findes sol og læ. Bag villaen er der et delvist overdækket gårdhavemiljø, og udenfor får man glæden af to plane græsplæner. Haven er indrettet af en havearkitekt, og er indrettet således, at den er nem at holde, men også at der konstant er noget i blomst. I haven er der plads nok til, at der kan spilles bold og leges på de mange legeredskaber, der er indrettet til masser af bevægelse. På en af terrasserne er der klargjort til spa med både afløb og vandtilførsel.
FACILITETER
Til villaen hører et isoleret værksted med troldtekt loft samt en carport og cykelskur.
I villaen er der installeret Duka system på nederste etage, der sikrer et sundt indeklima året rundt. Herudover er der ikke mindst installeret fjernvarme….