Nordrupvej 134, 4100 Ringsted

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

FLOT ISTANDSAT LANDSBYSKOLE I NORDRUP – MASSER AF CHARME OG HISTORIE

Som noget helt særligt har vi nu fornøjelsen af at byde velkommen til Nordrups gamle landsbyskole fra 1888. Med nøglerne hertil får I en 290 kvadratmeter stor bolig, som er blevet gennemgribende renoveret i perioden 2004-2012 med respekt for husets sjæl.

Handlen omfatter desuden en dejlig ugeneret have, med to terrassemiljøer og en idyllisk beliggenhed i landlige omgivelser. Her er højt til himlen, og fra adressen er der ikke mere end 5 minutters gang til skole, daginstitution og idrætshal, mens indkøb kan foretages 4 minutter væk i Ørslev – eller tag en smuttur til handelsbyen Ringsted, på under 10 minutter. Og hvis du alligevel skal de omkring 40 minutter mod hovedstaden, er der gode handelsmuligheder på strækningen.

Huset præsenterer sig flot med et rødt tegltag, klassiske sprossevinduer og en gul murstensfacade, hvor flere af skolens elever har ridset deres navne ind i stenen gennem
tiden. Bag det stemningsfulde ydre gemmer sig en mindste ligeså stemningsfuld bolig, som blandt andet byder på et skønt lysindfald og en god loftshøjde samt masser af originale detaljer.

Den tidligere skolestue er i dag omdannet til en lys dagligstue, hvor loftet er ført til kip i syv meters højde. Her er synlige træbjælker i to niveauer, og derudover sørger en pejseindsats for at skrue op for varmen og hyggen.

Stueplan rummer i øvrigt et 20 kvadratmeter stort badeværelser og to gode soveværelser. Hertil kommer en rummelig spisestue, der ligger i åben forbindelse med et nydeligt køkken, som byder på massiv mahognibordplade og et gaskomfur. Førstesalen har ligeledes loft til kip, og foruden et badeværelse omfatter etagen et møblerbart repos, to børneværelser, et pulterrum og et stort soveværelse.

Haven er guld værd for jer, der sætter pris på livet under åben himmel. Børnene får masser af plads til leg og boldspil på græsplænen, mens families ældste kan nyde kaffen på en af fliseterrasserne eller dyrke krydderurter i drivhuset….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nordrupvej 134, 4100 Ringsted3.450.000 kr.12.308 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.362 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 290 ㎡Grund: 1063 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1888