Beskrivelse
Malerisk landejendom 4 kilometer fra Ringe
Ejendommen er trukket godt tilbage fra både Nordskovvej og Assensvej, hvor matriklen ligger på hjørnet – men det er uden gener fra trafikken, at I flytter til jeres hyggelige oase. Det grønne er i fokus med Ringe Skov i umiddelbar nærhed, der er fyldt med ride- og MTB-stier rundt mellem træerne. I kan glæde jer over at have cykelsti stort set direkte til skolen og alt, I kunne tænke jer at have nem adgang til indenfor rækkevidde. Ringe er nemlig byen, der har alt, hvor særligt det gode forenings- og idrætsliv spiller en rolle med bl.a. sportsfaciliteter og svømmehal. Der er selvfølgelig også butikker og supermarkeder samt pasningstilbud for de yngste, mens de lidt ældre når Midtfyns Gymnasium på 10 minutters cykeltur. Pendleren kan i øvrigt glæde sig til at have togforbindelse til Odense og Svendborgvejen, der hurtigt leder mod både syd og nord.Boligen:En vaskeægte landejendom har bindingsværk, stråtag og et utal af udhuse – det gælder selvfølgelig også her. Det gamle stuehus tager sig yderst charmerende ud med et tag, der er holdt rigtig flot og renoveret, og for jeres familie kan I glæde jer til at præsentere haven, der er nem med plæne og gode terrasser, hvor I kan sidde og nyde aftensolen og den udprægede ro.Hesteelskernes drømme går i opfyldelse: den store, udendørs ridebane, den gamle stald med tre hestebokse og den nye stald med mulighed for at opstalde selv store heste eller at indrette træningsrum, sportsvogne eller gildesal til de store begivenheder. Til ejendommen hører også en stor stålhal, hvor endnu flere muligheder byder sig, ligesom der også er en garage med adgang til et separat værelse. Dette er genialt som teenageafdeling eller til liberalt erhverv – mulighederne er mange!Indenfor venter et løbende vedligeholdt hjem, der har bibeholdt mange af ejendommens unikke karaktertræk, men uden at I skal mangle noget for at etablere en magelig hverdag. Således er rummene store og rummelige, hvilket er særligt bemærkelsesværdigt for en ejendom med denne alder, hvor det charmerende køkkenalrum med gulvvarme og elementer fra 2019 ligger som hjerterummet. Dertil kommer stuen med det originale loft, et værelse med walk-in, to entréer, viktualierum og badeværelse med gulvvarme. Oppe ad trappen findes den veludnyttede førstesal med et flot badeværelse, der blev lavet omkring 2018 og også har gulvvarme, samt tre gode værelser og en lys, indretningsvenlig repos.Alt i alt er der altså tale om lidt af en liebhaverejendom for levemenneskerne, der ønsker en base med højt til himlen, plads til hele familien og en hverdag i ét med naturen….