Beskrivelse
Stilrent hus som har gennemgået en større renovering
I et meget populært område – i gåafstand til både hav og by, ligger dette indbydende og præsentable ejendom. Huset har siden 2020 været igennem en større renovering hvor der f.eks. kan nævnes etableret et ekstra badeværelse, således der i dag er to nye badeværelser, nyt HTH-køkken, etableret et ekstra værelse, lagt nyt gulv i alle værelser, stue og køkken, opsat to luft-luft varmepumper, nye vinduer samt døre og ny kloak. Huset er stilrent indrettet med rolige nuancer og masser af lys, luft og plads til at hele familien kan samles til gode ferieminder.
Huset er velindrettet på følgende måde: To entréer hvor der er plads til sko og overtøj. Fire regulære værelser hvoraf tre er med dobbeltsenge og et med køjeseng, alle værelser har skabsplads. To badeværelser med varme i klinkegulvet, bruseniche og det ene er udstyret med vaskesøjle. Dejligt køkken i åben forbindelse med spise-/opholdsstuen, hvor hele familien kan være samlet til både madlavning, spil og filmaften, alt mens varmen fra brændeovnen bredder sig. Desuden er der 24 kvm. udestue, hvor der er mange gode anvendelsesmuligheder.
Udendørs er der også god plads til familietid og nærvær. Grunden er læfyldt, og fint omkranset af høje træer og plænen ligger mod syd, så der indbydes til fri leg i ugenerte rammer mens de voksne kan nyde solen på den sydvendte træterrasse.
Der er gode parkeringsforhold tilknyttet huset samt et større skur på 30 kvm. hvor der er plads til både havemøbler, cykler og grill.
Huset er tilmeldt udlejning.
Huset ligger pragtfuldt med mindre end ti minutters gang til et af landets smukkeste strande med fint sand og bølgen blå. Bymidten ligger også i gåafstand fra huset og frister med diverse bekvemmeligheder, små skønne butikker, indkøb, spændende restauranter og aktiviteter for hele familien.
Huset er idag registreret som helårshus, men kan ændres til fritidshus….