Beskrivelse
Lyst og velholdt sommerhus med plads til hele familien og ideel til udlejning
Lyst og velholdt sommerhus centralt i Vorupør
I kan se frem til en dejlig ferie i roligt tempo her på Nordsøvej 206B centralt i Vorupør. Dette velholdte sommerhus er nemlig lyst og hyggeligt indrettet, og ude i det fri venter to dejlige terrasser på den grønne grund.
Indretning
Sommerhuset giver jer en skøn ramme om feriedagene, for inden døre er atmosfæren lys og indbydende. Møblementet er pænt og funktionelt i alle rum – ikke mindst i opholdsrummet, der blandt andet er indrettet med et flot nyere køkken. Her i rummet står en brændeovn centralt placeret, klar til at sprede hygge og varme, og så er der desuden varmepumpe, som kan hjælpe jer med at finde den helt rette temperatur. Et bryggers med vaskemaskine og et badeværelse med gulvvarme, sauna og bruser hører også med til planløsningen, og endelig er der tre gode soveværelser, som alle er udstyret med dobbeltseng, så I kan sove seks personer i huset. Familiens mindste vil måske sove i alkoven, så der er plads til den store familie i dette sommerhus.
Udendørs
På den 800 m2 store grund kan bilen holde i indkørslen foran den tilhørende garage, mens græsplænen kan bruges til havespil og leg. Surfboards, cykler, havemøbler og -spil kan fint opbevares i garagen, som er på 23 kvadratmeter. Terrasserne, der ligger på begge sider af sommerhuset, er til gengæld perfekte til afslapning for enhver alder: I hvert fald er det skønt at hygge sig her med spændende bøger, grill og familiens gode selskab, når det summer af sol og sommerstemning.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i et roligt og samtidig centralt område i den hyggelige kystby Vorupør, der er et af de populære feriemål i Thy. Det skyldes blandt andet, at byen ligger midt i Nationalpark Thy, der byder på storslåede og fredfyldte landskaber, som er værd at udforske på ferien. Vesterhavet er naturligvis også et trækplaster, blandt andet for surfere, der har givet den lokale kyst tilnavnet Cold Hawaii. Fra sommerhuset har I gåafstand til stranden og byens hyggelige landingsplads, og I har også nem adgang til spisesteder, indkøbsmuligheder og blandt andet tennisbane, padel tennis og minigolf.
Sommerhuset er tilmeldt Feriepartner Thy og generer kr. 34.650 i lejeindtægt pt. for 2022, idet sælger kun åbner for ca. 4 måneders udlejning. Ønsker man fuld udlejning på sommerhuset estimerer Feriepartner en potentiel lejeindtægt på 79.000 kr.
Hvis sommerhuset har vagt jeres interesse og kunne I tænker jer at høre mere eller booke en fremvisning, så kontakt os på tlf. 97 92 37 00….