Beskrivelse
Velholdt og indbydende etplansvilla i Risskov
På en lukket vej i Risskov nær skov, strand og alle hverdagens behov møder I denne dejlige etplansvilla, som passer perfekt til børnefamilien. Huset, som kun har haft én ejer, er yderst velholdt og lige til at flytte ind i. I kan se frem til 143 veldisponerede kvadratmeter fordelt over en stue, et køkken-alrum, fire værelser, to badeværelser og et bryggers. Dertil kommer en virkelig skøn have med en lækker overdækket terrasse. I flytter ind på en børnevenlig villavej, der er direkte forbundet med områdets gode stisystemer, som fører jer til flere af hverdagens gøremål. Inden for en radius af knap én kilometer finder I skole, daginstitution, indkøb og busstoppested, mens I kan cykle til Letbanen på fem minutter. Endelig er der heller ikke langt til skoven og Bellevue Strand, og i bil tager det ti minutter til Aarhus C.Villaen fra 1993 præsenterer sig rigtigt pænt udefra med en rød murstensfacade og hvidrammede vinduer, hvor flere af dem er skiftet til energivinduer fra Velfac. Derudover er taget malet og efterisoleret. Indenfor får familien skønne rammer om samværet i køkken-alrummet med en dobbeltdør direkte ud til terrassen, som sørger for et dejligt lysindfald. Køkkenet er udført i en tidløs stil med hvide, grebsfrie fronter og en smart, mobil køkkenø. Den tilstødende stue er lys og rummelig med god plads til at indrette flere sektioner. Soveværelset er forsynet med indbyggede skabe og har direkte adgang til eget badeværelse med en bruseniche. Dertil hører tre fine værelser, hvoraf to af dem ligger i en separat afdeling med hjemmets andet badeværelse. Til slut får I et praktisk bryggers med egen indgang. Haven er lukket og flot anlagt med en græsplæne og bede med blomsterbuske. Herude bliver det pragtfuldt at tilbringe sommeren på den delvist overdækkede terrasse mod vest….