Beskrivelse
Ejendom med 2 boligenheder
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/1 – klik på billede –
Vi kan nu præsentere jer for en helt fantastisk ejendom med mange muligheder. Ejendommen består ikke af én, men to skønne boligenheder. Den ene bolig er i øjeblikket udlejet og genererer en årlig lejeindtægt på omkring kr. 86.000, –
Beliggenheden er intet mindre en perfekt, med kun få minutters gang til gågaden, et enestående havnemiljø, biografen og meget mere. Udover dette findes skoler og børnepasning indenfor kort afstand, hvilket gør dette til et ideelt sted for både familier og investorer.
Den første bolig imponerer med et fantastisk køkken – alrum i åben forbindelse med stuen. Herfra er der adgang til to værelser, hvor det ene er et gennemgangsværelse. På første salen venter en repos samt yderligere to værelser. Denne bolig inkluderer også en integreret garage og anvendes i øjeblikket til udlejning gennem Airbnb.
Den anden bolig, som er udlejet, byder velkommen med en rummelig entre, der fører til et gæstetoilet og den hyggelige stue og videre til er stort lyst køkken -alrum og med yderligere fire værelser og et badeværelse på første sal fuldender denne del af ejendommen.
Udenfor venter en dejlig lukket have med græsplæne og terrasser, der indbyder til afslappende stunder.
Samlet set er denne ejendom en sand perle med en unik beliggenhed og alsidige boligmuligheder. Vi ser frem til at vise jer alle de skønne detaljer ved denne ejendom ved en nærmere fremvisning….