Beskrivelse
En ejendom med muligheder
MANGE MULIGHEDER: Nu udbyder vi en nedlagt landejendom med en naturskøn beliggenhed ud til Østerå. Da stedet trænger til en gennemgribende renovering, vil det især henvende sig til håndværkere med den store værktøjskasse. Grunden er virkelig dejlig og har en anseelig størrelse med masser af potentiale – her er også mulighed for mindre dyrehold.OMRÅDET:Drømmer I om at flytte på landet, har I her fundet en spændende kandidat til jeres nye hjem. Ejendommen er omgivet af natur, og I får rig mulighed for at følge med i dyrelivet og årstidernes skiften. Her vil I bo i cykelafstand til den velfungerende landsby, Holtet med socialt godt netværk og en velfungerende sportsafdeling med fitness center. Der er fire kilometer til Gandrup med gode indkøbsforhold, stor skole til niende klasse, pasningsordninger, masser af fritidsaktiviteter for store og små. Der er et moderne tandlægehus med flere tandlæger, og der er et stort sundhedshus med flere læger. I fritiden kan familien benytte sig af de rekreative områder ved Teglværkssøerne, rastepladsen ved Limfjorden eller stierne i Aslundskoven. Har I en pendler i familien, er der også kun 25 minutters kørsel mellem adressen og jobbet i Aalborg.EJENDOMMEN:Grunden er på hele 13.777 m2, og I kan se frem til en hyggelig have, der kan indrettes præcis, som I ønsker det. Især udbygningerne trænger til en renovering, men er I typerne, der kan se mulighederne frem for begrænsningerne, vil I uden tvivl kunne forvandle skrot til slot. Den ene udbygning ligger i forbindelse med boligen og består pt. af en stald samt flere disponible rum og et fyrrum. Den anden udbygning indeholder også disponible rum og en stald. Ejendommen er altså perfekt til jer, der har brug for plads til at udfolde en hobby, og slutteligt finder I en garage på grunden.INDRETNING:Boligen har en overskuelig planløsning og indeholder bl.a. en stue med et dejligt lysindfald. Fra værelset har I adgang til et badeværelse med brus, og dertil består boligen af et køkken med adgang til et disponibelt rum samt en entré. I har selvfølgelig mulighed for at præge indretningen, så alle jeres ønsker og behov går i opfyldelse, mens det også står jer frit for at rive bygningerne ned og starte fra bunden.Kontakt os gerne for en fremvisning af ejendommen og den flotte beliggenhed….