Nørgårdsvej 36, 7830 Vinderup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nørgårdsvej 36, 7830 Vinderup

Velkommen på Nørgårdsvej 36 – centralt i Vinderup By

Ejendommen er beliggende i Vinderup by, som bla. indeholder 2 skoler, et velfungerende fritidsmiljø med hal, svømmebad samt padel-, tennis- og fodboldbaner. Hertil et godt handelsmiljø gennem byens hovedgade med både detail- og specielbutikker. Limfjorden og Handbjerg Marina nås på 10-15 minutter på cykel.

Ejendommen er opført i 1946 i gode og gedigne materialer med røde mursten, rødt tegltag og trævinduer. Der er 3 niveauer i huset og et samlet boligareal på 182 m² fordelt med 136 m² i stueplan. 46 m² på 1. sal og endvidere 100 m² god kælder med fantastiske muligheder for indretning til hobby eller anden aktivitet. Huset opvarmes med fjernvarme.

Indretning:
Stueplan: Entré med trappe op og ned – Opholdsstue/aktivitetsrum med hyggelig “stille-/læsekrog” med flotte stavparketgulve – Badeværelse med klinkegulv – Fint værelse med udgang til altan – Soveværelse (forældreafdeling) med udgang til altan – Centralt er husets hjerterum i form af stort køkken/alrum med stengulve, hyggeligt lysindfald gennem farvet, blyindfattet rude samt god spiseplads – Hyggelig og stor stue med gamle trægulve, nydeligt hvidt træloft og udgang til hævet terrasse.
1. sal: 4 værelser med trægulve samt badeværelse.
Kælder: Flere gode disponible rum, heriblandt et rigtigt godt syd-/havevendt disponibelt rum med stort dørparti mod haven – Gammelt charmerende grovkøkken med terrazzogulv – Badeværelse – Vaskerum.
I kælderen er endvidere dobbeltgarage til bil og/eller opbevaring.

Der er i indkørslen etableret god carport og fra forhaven adgang til den lavereliggende baghave, som ligger i en hyggelig ugenert “gryde” omgivet af høje træer og flotte blomstrende buske bla. rosenbuske.

En skøn og stor villa med mange muligheder midt i Vinderup!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nørgårdsvej 36, 7830 Vinderup995.000 kr.4.521 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.224 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 182 ㎡Grund: 1319 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1946