Beskrivelse
Byggegrund eller byens billigste villa med 118 m2 beliggende midt i Gistrup Her er et eksempel på typehus på 180 kvm, der kunne passe til grunden: 700 kvm regulær grund giver mulighed for at bygge hus på 180 kvm og måske helt op til 210 kvm På grunden står i dag en etplansvilla med 118 m2 bebyggelse. På Nørgårdsvej vil du have nemt til Gistrup Skole, alle fritidsaktiviteter, daginstitutioner, indkøb og ikke mindst naturskønne Lundby Krat. Offentlig transport med busforbindelser til universitetsområdet og Aalborg Centrum er også indenfor kort afstand, og køreturen til Aalborgs midtby tager kun 15 minutter. Derudover er der nem adgang til Aalborg Universitet og det nye Universitetshospital samt kort afstand til Gigantium, hvor sport, kultur og svømmehal kan opleves og nydes. Indenfor gåafstand vil det også om kort tid være muligt at komme til stationen for den nye plusbusforbindelse. Boligen er såmænd ganske pæn, men vi forventer køber enten vil bygge helt nyt hus eller foretage større modernisering og tilbygning. Huset er kort fortalt indrettet med entré med garderobeplads, velholdt badeværelse, bryggers og 3 gode værelser/soverum. Ældre men ok køkken. Udestuen fungerer som husets dagligstue og med registrering som udestue tæller arealet ikke med i husets boligkvadratmeter. Her er der god plads til at hele familien kan komme på besøg.? Et bedre sted at bo er svært at finde, hvis beliggenheden skal være både bynær og naturskøn – så ring til os allerede i dag….