Beskrivelse
Lys og moderne 2-værelses med central beliggenhed
Delevenlig lejlighed med p-pladser i gården. I præsenteres for en indflytningsklar 2-værelses med nyt køkken og en delevenlig planløsning. Beliggenheden er utrolig attraktiv med en gåtur fra grønne åndehuller og pulserende byliv.Eftertragtet beliggenhed i Øgadekvarteret.Fem minutters cykeltur øst for centrum finder vi Øgadekvarteret. Vejnavnene klinger af velkendte danske øer, og de har det til fælles, at de formår at skabe ro omkring sig på trods af den ellers centrale beliggenhed. Det er i særdeleshed de unge par og førstegangskøberne, der tiltrækkes af kvarterets særlige charme, hvor man på ingen tid kan udforske Sjællandsgades muligheder for takeaway, nyde en løbetur i Østre Anlæg eller få sig en velfortjent øl på en af kvarterets beværtninger. Samtidig er der gode busforbindelser til AAU, som også kan nås på cykel, og der er både dagligvareforretninger, fitness, bagerier og specialforretninger at finde.Sund og god ejerforening med parkeringsmuligheder.Denne arkitektoniske rødstensejendom blev opført i 1920, og her bliver I en del af en god ejerforening med parkeringspladser i gården. I får også glæde af et fint kælderrum, hvilket egner sig godt til opbevaring. Lejlighedens planløsning er delevenlig, og forældrekøb er tilladt, hvorfor boligen favner en bred målgruppe.Indflytningsklar lejlighed med nyt køkken.På Norgesgade 14, 2, th ligger en fin og indbydende 2-værelses lejlighed på 57 kvadratmeter med gennemgående trægulve, som skaber liv under fødderne. Planløsningen er skæv og finurlig, men veldisponeret og funktionel på trods. Entréen fungerer som en fordelingsgang, og badeværelset har en god størrelse med både toilet og separat brus. I 2023 blev der sat nyt køkken ind, og det præsenterer sig moderne og stilrent – desuden er der vaskemaskine i køkkenet. De sidste kvadratmeter udspiller sig på et soveværelse og en stue med godt indretningspotentiale….