Beskrivelse
Hyggelig og lys villa i gåafstand til centrum
Det centralt beliggende hus er siden opførslen i 1943 løbende vedligeholdt og moderniseret, men med øje for charmen. Huset er beliggende på en hyggelig bygrund på i alt 540 m2 med et skønt gårdhavemiljø. Fra huset er der ganske få minutters gang til byens centrum og skøn natur ved nærliggende skov samt åerne. Kvarteret er fredeligt med et godt mix af mangeårige beboere, børnefamilier og unge.
Indvendigt byder huset på entré, toilet, køkken i åben forbindelse med stue og trappe til husets 1. sal. Det tidløse Tvis køkken er i praktisk åben forbindelse med den store stue. Den åbne planløsning, stuens brændeovn og lyset fra de store vinduer skaber et hyggeligt miljø for familielivet.
På 1. salen er der en fordelingsgang til husets badeværelse og 2 gode værelser – begge med faste skabe.
Til huset hører desuden en garage og et integreret udhus indrettet med bryggers og et disponibelt rum, der giver plads til opbevaring, hobbyrum, værksted m.v.
Ude er der en dejlig, lukket have med blomstrende buske og træer, der giver læ for vinden. Gode haverum til eksempelvis boldspil, solbadning, køkkenhave eller måske bålhygge?
Placeringen er i gå-/cykelafstand til indkøbsmuligheder, daginstitutioner samt flere af byens skoler – bl.a. friskole og Rolf Krake Skole. Desuden kort afstand til motorvejstilkørsel ved Tvis og Bowling og Padelcenter….