Beskrivelse
Lystejendom i naturskønne omgivelser med mulighed for dyrehold og gårdbutik
Det er i Nørholm Enge under et kvarters bilkørsel fra centrum af Aalborg, at denne charmerende og mulighedsrige landejendom er placeret. Grunden er på godt 5,2 hektar, og her findes det fine hovedhus med et dejligt lysindfald sammen med udbygninger, der giver alskens muligheder. Eksempelvis kan man indtænke dyrehold, hvor der i henhold til heste er faciliteter såsom ridebanen og bokse, mens der også kan holdes kvæg. Dertil har man med succes drevet gårdbutik, og flere løsninger kan absolut tage form.Landskabet drages med indenforEjendommen er løbende renoveret med en sans for at holde den oprindelige bondegårdsstil, hvor længerne omslutter en klassisk gårdsplads. Facaderne er hvide og akkompagneret af røde, sprossede vinduer, og på hovedhuset, der i øvrigt har en elegant frontispice, fuldendes det hele af et sortglaseret tegltag.Indenfor bemærker man også den landlige stil i køkkenet, hvor de opmurede elementer har særdeles charmerende fronter, og kogenichen bidrager til udtrykket. Det samme gør gulvet, og så har rummet en behagelig størrelse med plads til et spisebord. Videre er der adgang til den markante vinkelstue, der imponerer med et dragende udsyn over egen græsmark, hvor man ofte ser dyrevildt. Opbygningen i vinkelform giver gode forudsætninger for indretningen, og den elegante, lyse brændeovn markerer fint en mulig overgang fra spiseafsnit til dagligstue. Etagen har endvidere et badeværelse med bruseniche.På første sal springer de synlige hanebånd og loft til kip i øjnene. Heroppe har man det vældigt store soveværelse med fordelagtig plads til garderoben samt udgang til balkonen, der byder på udsigt til Limfjorden. Ydermere findes et værelse mere samt et gæstetoilet. På første sal er der massive trægulve i alle rum og det samme gulv byder stuen på i stueplan. Stueplanet er i øvrigt gennemgående udført med vandskurede vægge.Ydermere er det værd at bemærke annekset, der er godkendt til beboelse, så alt fra teenageren til gæster kan få domæne her. Annekset ligger tæt på stuehuset, og det indeholder to gode værelser, et badeværelse, et tekøkken og et bryggers.En harmonisk ejendomDen ene af længerne på godt 120 kvadratmeter er ombygget til en lys og luftig hestestald med fire store bokse. Fra hestestalden er der direkte adgang til luftefold og græsmarker, og hertil er der udendørs anlagt en ridebane, så samlet set er der rig anledning til at holde heste. Desuden er der opført en stålhal på omtrent 310 kvadratmeter.En anden længe er omdannet til en gårdbutik med godkendte lokaler, der har køle- og opskæringsrum. Tæt på gårdbutikken ligger en mindre, selvstændig bygning, der anvendes til røgeri. Således er der rig anledning til at udnytte disse løsninger, hvor gæster bydes velkommen i de charmerende rammer, som på harmonisk vis kendetegner stedet.Selve haven følger trop på den forrygende stemning med varieret beplantning, der sætter den særlige atmosfære. Synet af naturen og omgivelserne nydes fra terrasserne, ligesom man fristes til at tage en pause på balkonen med udsigt til vandet. Bemærk også pavillonen, der er ottekantet og med stråtag. Her kan udesæsonen forlænges, og der er kig over marklandskabet.Et landsted med overskuelig rute til byenDet er selvfølgelig de naturskønne omgivelser, der kendetegner adressen på Nørholmsvej 207 med synet af vand og land som et særligt trækplaster. Mod nord kan man begive sig til Limfjorden, mens en kort tur på to kilometer i sydlig retning tilbagelægger ruten til Aalborg Golfbane. I supplement til idyllen er der ikke langt til byens goder. Der er nemlig kun omtrent fem minutter i bil til Hasseris, hvor man finder skole, daginstitution og indkøb såvel som flere fritidsaktiviteter. I modsatte retning er der i øvrigt heller ikke langt til Nørholm Skole. Aalborgs kulturliv, gourmetoplevelser og rige butiksliv nås efter cirka et kvarter i bil.Liebhaver…