Beskrivelse
Eksklusivitet – UDEN BOPÆLSPLIGT – i København K
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/4 – klik på billede –
Denne fantastiske lejlighed, midt i hjertet af København har alt, hvad du behøver! Lejligheden er uden bopælspligt, hvilket betyder, at du kan nyde friheden ved at have et sted uden at skulle registrere folkeregisteradresse.
Her får du 100 veludnyttede og totalt istandsatte kvadratmeter, med lyse trægulve og en dejlig altan i en eftertragtet ejendom med elevator. Lejligheden, der er praktisk indrettet med masser af indbygget skabsplads, byder på 3 rummelige soveværelser, et stort badeværelse samt et åbent køkken-alrum i forlængelse af den hyggelige stue. Det stilfulde, sorte køkken er udstyret med alt det, der behøves – inklusive en praktisk Quooker. Badeværelset, der er beklædt med lækre klinker, er ligeledes smagfuldt og praktisk indrettet med vaskesøjle, stor håndvask, opbevaringsplads og Vola-armaturer. En dejlig altan fuldender boligen og som en ekstra bonus får du også adgang til et kælderrum samt et hyggeligt gårdmiljø og cykelparkering.
Ejendommen, som lejligheden er en del af, blev totalrenoveret i 2019 og er beliggende i det eftertragtede Avenuehuset. Nærområdet summer af liv med et væld af caféer og restauranter lige uden for døren. Beliggenheden midt i København K, kombineret med nærheden til grønne og charmerende områder som søerne, Torvehallerne og Ørstedsparken, gør dette til et ideelt sted at bo. Med Nørreport lige rundt om hjørnet, er man rundt i resten af København på ingen tid.
Grib chancen for at opleve alt dette på Nørre Farimagsgade 45 – vi ser frem til at vise dig rundt!…